Stor debat om råderetskatalog i Rødlundsparken

Formand og næstformand sagde farvel til bestyrelsesarbejdet

Jurist Mie Gyldendal Pinsker forklarede forsamlingen, at afstemningen om råderetskataloget primært var et oprydningsarbejde.

Næsten hver eneste stol i Folkehuset Næshøjs Café var optaget, da Rødlundsparken holdt beboermøde onsdag den 10. september. Formand Lene Debois Gjørup lovede en kort beretning fra bestyrelsen, og den tog ikke meget mere end fem minutter at holde.

I årets løb har der været en del snak om udenomsarealerne, maling, storskrald med videre. En høstfest i efteråret bliver ikke til noget i år, fordi ingen har meldt sig til at arrangere den, så aktivitetsudvalget er nedlagt. Men alle beboere er velkomne til at lave arrangementer, fastslog formanden, der takkede administrationen for fyraftensmødet om råderetskataloget, der blev holdt i august for alle beboere. Og så lød der en tak hele vejen rundt til administration, drift og ikke mindst serviceleder Torben Lomborg for et godt samarbejde.
Dirigent Rene Skau Bjørnsson spurgte, om der var spørgsmål eller bemærkninger. Det var der ikke, så beretningen blev taget til efterretning.
Boligforeningens næstformand, Erik Bløcher kom med en næsten lige så kort orientering fra foreningsbestyrelsen med fokus på foreningens økonomi og det faktum, at boligforeningen nu igen er en byggende forening med nye afdelinger på vej i Tranbjerg, Skejby og Lisbjerg. Og så nævnte han kort retssagen i Gellerup, som lige nu har bremset udviklingen, mens der ventes på en dom fra EU-Domstolen. Der var ingen spørgsmål eller kommentarer fra salen.

Mindre huslejestigning

Administrationschef Susanne Witting fik derefter ordet og gennemgik afdelingens budget for 2026. Det lyder på en mindre huslejestigning på 1,77 procent, og hun fastslog, at afdelingen har en god økonomi. Herefter var spørgelysten større, og der blev både spurgt om badeværelser, fælles el og henlæggelser til badeværelser. Administrationschefen endte med at slå fast, at hvis det er et stort ønske, at badeværelser skal være et fælles råderetsarbejde, så kan beboerne komme med ønsket til administrationen, som kan kigge på det.
Med kun to stemmer imod blev huslejestigningen vedtaget. Og regnskabet for 2024, der kom ud med et pænt overskud på 420.000 kroner, blev hurtigt taget til efterretning.

Oprydningsarbejde i råderet

Klokken var kun 19:49, da dirigenten kunne tage hul på femte punkt på dagsordenen: Forslag. Her var udsendt hele syv forslag, som beboermødet skulle behandle. Der blev lagt ud med at behandle et forslag om et nyt råderetskatalog. Boligforeningens jurist Mie, Gyldendal Pinsker, forklarede, at der primært var tale om et oprydningsarbejde i råderetskataloget, som var blevet præsenteret og diskuteret på et fyraftensmøde i august, hvor mange af beboerne også havde været til stede.
Juristen har siden mødet været ude at besøge afdelingen, og hun var umiddelbart ikke bekymret i forhold til, om de ting, beboerne allerede har lavet, kan godkendes og gemmes på ”Min side”.

Ulovligt råderetskatalog

Herefter bad beboer Gitte Lolk om ordet og læste højt fra en skrivelse, fordi hun ikke var god til at tale i store forsamlinger. Hun læste, at hun havde forberedt sig til mødet og rådført sig med Lejernes Retshjælp, fordi hun ikke kunne forstå, at råderetskataloget kunne gælde, da der stod, at det var vedtaget på et beboermøde i oktober
2020. Men i referatet fra det beboermøde stod der ikke noget om, at der var vedtaget et råderetskatalog. Gitte Lolk kunne heller ikke selv huske, at hun havde været med til at vedtage et råderetskatalog.

Derfor, mente hun, at kataloget var ulovligt og foreslog, at beboermødet skulle stemme nej til forslaget og i stedet nedsætte et udvalg med deltagelse af afdelingsbestyrelsen og beboere, som kunne tage stilling til indholdet. Der lød spredte klapsalver fra salen.
Herefter opstod en diskussion om, hvordan råderetskataloget var opstået. Det var et arbejde, der var besluttet i foreningsbestyrelsen, om en ensretning af samtlige reglementer i boligforeningen, blev det forklaret af Mie Gyldendal Pinsker og Susanne Witting. Alle beslutningerne i råderetskataloget er på et eller andet tidspunkt truffet på et beboermøde og er måske i første omgang blevet skrevet ind i ordensreglementet. I 2020 er beslutningerne under oprydningen ordret flyttet over i råderetskataloget, hvor de mest korrekt hører til, og efterfølgende er råderetskataloget også blevet godkendt af foreningsbestyrelsen.
Flere beboere gav udtryk for, at de heller ikke kunne huske, at de havde stemt om et råderetskatalog, og der opstod snak rundt om ved bordene, og nogle gav udtryk for, at de ikke kunne høre, hvad der blev sagt. Klokken var blevet 20:30, og dirigenten gav forsamlingen en pause.

Fremadrettet råderetskatalog

Da mødet gik i gang igen samlede, Rene Skau kort op og sagde, at der måske er ting, der ikke er, som det bør være, men det må I tage op med administrationen. Og så gik han videre med behandling af forslaget, som bestod af 12 tilretninger og præciseringer. Juristen måtte flere gangen slå fast, at de foreslåede regler kun gælder fremadrettet. Der skal slås en streg i sandet, sagde hun.
Gitte Lolk bad igen om ordet og spurgte, at hvis beboermødet stemmer nej, er der så det katalog, der aldrig er blevet vedtaget, der vil være det gældende? Det fik hun at vide, at det er det. En anden beboere spurgte, om man senere kunne ændre det, man måtte vedtage denne aften. Det blev bekræftet. Camilla Shin Thybo-Jensen fra
afdelingsbestyrelsen fik ordet og fortalte, at hun har kun boet i afdelingen i et år, så hun har ikke været med til at bestemme noget før.
Men hun var blevet forsikret om, at ordlyden, der står i råderetskataloget, på et tidspunkt er vedtaget på et beboermøde. Og er der noget, vi som beboere, er utilfredse med, så kan vi altid ændre det, sagde hun, og opfordrede beboere til at komme til bestyrelsen, hvis noget skal ændres. Derefter blev der stemt om et samlet nyt råderetskatalog. Et stort flertal rakte armene i vejret og stemte ja, mens knap et par håndfulde stemte imod. Klokken var nu blevet over 21.
Derefter var der seks andre forslag, der hurtigt blev fremlagt og stemt om. Blandt andet blev der sagt ja til at opsige kontrakten med Norlys og undersøge muligheden for at finde en anden leverandør af internet og tv. Teknisk afdeling skal undersøge muligheden for at få opsat flere el-standere, for eksempel ud for vaskeriet. Og så blev det tilladt at installere et udendørs strømstik i haven.

Stor udskiftning i bestyrelsen

Rødlundsparkens bestyrelse består af fire nye medlemmer og Camilla Shin Thy bo Jensen, (forrest nr. 2 fra venstre) og tre suppleanter.

Klokken var tæt på 22, da mødet nåede til punktet valg. Her meddelte både formand Lene Debois Gjørup og næstformand Iben Rude Nicolajsen til overraskelse for mange i salen, at de ikke ønskede at genopstille til bestyrelsen. De mente, at andre kræfter skulle tage over. Lene har været med i bestyrelsen sammenlagt omkring 10 år, de seneste to som formand, mens Iben har siddet en enkel periode. Karsten Nielsen, der netop var kommet ind efter at have været suppleant, ønskede heller ikke at stille op til bestyrelsen, men ville gerne genopstille som suppleant. Bestyrelsesmedlem Anne-Marie Stoustrup, der ikke var på valg, meddelte, at hun fraflytter afdelingen 1. oktober og stillede sit mandat til rådighed. Der skulle således vælges fire medlemmer til bestyrelsen, hvor kun Camilla Shin Thybo Jensen var tilbage.

Det viste sig, at det ikke var svært at finde nye kandidater, da hele syv beboere stillede op. Gitte Lolk Hansen, Kristian Liljegren Hendriksen, Lisbeth Elkrog Robdrup og Marlene Bolt Trillingsgaard blev valgt. Karsten Nielsen stillede op som suppleant, og han blev den første af slagsen, Mie Sørensen blev 2.-suppleant, mens Ellen Margrethe Pedersen 3.-suppleant..

Der blev ikke valgt noget medlem til Skræppebladets redaktion. Klokken var nu kort før 23, og dirigenten kunne takke for god ro og orden.

Afdeling 10, Rødlundparken.
Huslejestigning 1.77 procent
233 boliger
6 ungdomsboliger
Rækkehuse i ét plan
25 stk. to- og trevære.lses +55 boliger
192 stk. et-, to-, tre- og fireværelses boliger
Ny husleje pr. m² pr. år: 1067
Adresse: Rødlundvej og Næshøjvej, 8462 Harlev

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-05 Oktober side 18-19
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2025-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data