Stor husleje­stigning til afdeling 7 Hasselhøj

Det store overskud fra 2024 var ikke nok til at forhindre en huslejestigning på 4,2 procent

”Heidi og jeg har fået en vild ide,” lød det i bestyrelsens beretning, fremlagt af bestyrelsesmedlem Angeline Henriksen. ”Vi vil gerne have fældet alle de syge træer rundt bagved.” I stedet skal rododendronen udvides ind på træernes areal i den ene ende, og der skal plantes nye sunde træer på resten. Det er noget af det bestyrelsen vil arbejde på i den kommende tid.
Beretningen indeholdt også en kort opdatering på de rotter, der er blevet set i afdelingen. Ifølge skadedyrsbekæmpelsen er der tale om ”overfladerotter”, og altså ikke en etableret bestand. Man har fældet det krat, de brugte som skjulested, og der vil blive plantet træer i stedet. I forhold til affald blev det forklaret, at der snart kommer nedgravede containere, og at man kun venter på Kredsløbs godkendelse af aftalen. Den nye storskraldsplads mangler stadig hegn, da det er i restordre. Bestyrelsen håber, det kommer inden året er omme.

Beboerservice

Sidst, men ikke mindst, orienterede Angeline Henriksen om, at det snart er slut med at ringe direkte til driften i afdelingen. I stedet kommer man til at skulle ringe til administrationens ”callcenter” på Edwin Rahrs Vej. Det førte til en del spørgsmål, som administrationschef Susanne Witting hjalp med at besvare, samtidig med at hun præciserede, at det hedder beboerservice og ikke callcenter. Ideen er, at man ringer til beboerservice, som så sender opgaverne ud til driften, ligesom man er vant til i afdelingerne i Gellerup. Det giver meget længere telefontider til glæde for beboerne. Og for driften betyder det, at de kan slippe for at sidde ved telefonen og i stedet bruge tiden på de grønne områder og ude hos beboerne. Den efterfølgende debat gik med en snak om, at der er stor forskel på, hvor meget folk passer deres have. Driften lovede, at der vil blive strammet op på proceduren for de beboere, der ikke overholder retningslinjerne.
Hermed blev beretningen godkendt.

Stor huslejestigning

Administrationens budget for 2026 varsler en større huslejestigning på 4,2 procent. På Hasselhøjs beboermøde i maj blev der ellers præsenteret et flot overskud for 2024 på 317.000 kroner. Budgettet for næste år indeholder dog stigninger på en række poster, som overskuddet ikke kan dække. Det gælder det fælles vandforbrug, som er budgetteret noget højere, stigningen i administrationsbidraget på 2 % og større 30-årige henlæggelser. I alt er der et hul på 307.000 kroner, som skal dækkes af huslejestigningen. Efter et par opklarende spørgsmål til henlæggelserne blev budgettet enstemmigt godkendt, dog med en vis modvilje.

Modstand mod hegn

Afdelingsbestyrelsen havde stillet et forslag om at opstille et enkelt fag hegn i kunststof mellem terrasserne ved otte boliger. Begrundelsen var, at hækken ved disse otte boliger vokser meget dårligt, og beboerne derfor ikke har nogen form for privatliv på terrasserne. To af de otte berørte beboere var til stede på mødet og var stærkt utilfredse. De ønskede ikke en huslejeforhøjelse, og den ene havde allerede selv sat hegn op. Derudover var de kede af ikke at have været med i processen.
En af beboerne spurgte, hvad det ville koste i stedet at forbedre hækken, da fugle og pindsvin ikke kan bo i et hegn af kunststof.
Efter lidt snakken frem og tilbage informerede en helt tredje beboer om, at hegnet i det foreslåede projekt var for højt jævnfør ordensreglementet. Han tilføjede: ”Hvorfor skal alle vi andre være med til at bestemme det?” Bestyrelsen kiggede kort hinanden i øjnene og blev enige om at trække forslaget. De otte beboere vil blive indkaldt til et møde.

Fredsvalg

Angeline ”Axel” Merlit Henriksen og Heidi Hølmer-Hansen var på valg til afdelingsbestyrelsen og blev begge genvalgt ved fredsvalg.
Herefter var der lagt op til, at beboerne kunne melde sig til henholdsvis et grøntudvalg, et tv/internetudvalg og et affaldsudvalg. Ingen beboere meldte sig, så alle opgaverne bliver hos afdelingsbestyrelsen. Ingen blev valgt til Skræppen.

Beslutning under eventuelt

Under eventuelt kan der tales om alt, men intet kan besluttes. Den regel blev der gjort en mindre undtagelse for. Tre beboere gik i foråret sammen om at etablere et ”vild med vilje-bed” til gavn for insekterne i området. De tre beboere ville høre, om projektet må fortsætte. Afdelingsbestyrelsen roste initiativet, og Axel sagde: ”I må fortsætte og udvide det så meget, I vil!” Efter mødet var der smørrebrød til de fremmødte.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-06 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2025-06 November side 23
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2025-06 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data