Nyt fra bestyrelsesmøde

Foreningsbestyrelsen har haft møde den 8. december og 22. januar. Her er bestyrelsen orienteret om projektansøgninger med fokus på sundhedsfremme og sociale viceværter i Holmstrup-området. Initiativer, der også peger frem mod det arbejde, der skal gøres i boligområderne i forbindelse med reformen af regio-nerne og de nye sundhedsråd. Ansøgningerne har endnu ikke båret frugt, men der arbejdes sammen med Socialudvalget i Holmstrup på at finde en vej for at få det til at lykkes.

Samtidig er der arbejdet videre med forberedelsen af en ny boligsocial helhedsplan for afdelingerne Skovgårdsparken, Gellerup og Toveshøj. Landsbyggefonden har nu godkendt bevillingen til en helhedsplan for årene august 2026-2030, hvor vi sammen med AAB, Aarhus Kommune og en lang række samarbejdspartnere i civilsamfundet vil fortsætte indsatsen til gavn for vores beboere.

Vi besluttede at indkalde vores foreningsråd, hvor medlemmer fra alle afdelingsbestyrelser kan deltage sammen med foreningsbestyrelsen og administrationen, til møde d. 3. februar. Vi ønskede især at åbne en diskussion om muligheden for at indføre fortrinsrets for børnefamilier i en del af vores boliger, nok først og fremmest 4-værelses lejligheder. Det har foreningsbestyrelsen mulighed for at beslutte – men vi vil gerne inddrage afdelingerne i overvejelserne.

Vi afprøvede en ny form i foreningsrådet på et velbesøgt møde i februar – nemlig at føre diskussionen ved bordene og så samle op. Det gav efter min mening en god samtale – og vi kunne høre, at der både flere steder var tilslutning til ønsket om at tiltrække børnefamilier, men samtidig også ønske om, at par uden børn skal have gode muligheder for at få en tre-værelses lejlighed. Så måske er det først og fremmest fire-værelses lejligheder, vi taler om. Vi arbejder videre med sagen.

EU-domstolens afgørelse d. 18. december betyder, at Østre Landsret skal tage stilling til, om der forekommer diskrimination i den danske lovgivning om parallelsamfund. Vi udsendte derfor samme dag en pressemeddelelse om, at der skal findes en løsning, så vores arbejde med renovering og udvikling af Gellerup og Toveshøj kan fortsætte.

Og mandag d. 22. december holdt vi et møde i det boligpolitiske udvalg, hvor vi bl.a. blev enige om at indbyde afdelingsbestyrelsen i Gellerup til møde allerede den 5. januar for at drøfte det fremtidige samarbejde om disse store opgaver. Vi har allerede et løbende samarbejde med afdelingsbestyrelsen på Toveshøj om udarbejdelsen af en helhedsplan for denne afdeling. I Gellerup skal der også laves en ny helhedsplan, nemlig for den sidste del af renoveringen, som omfatter de lave blokke.

På mødet den 5. januar aftalte vi, at der om kort tid skal holdes et nyt møde med repræsentanterne fra Gellerup for nærmere at fastlægge rammerne for det fremtidige samarbejde. Myndig-hederne har tilkendegivet, at retstilstanden er uændret, indtil domstolene måtte beslutte noget andet. Og Social- og Boligministeren har meldt ud, at lovgivningen vil blive ændret, i fald staten taber retssagerne, så indsatserne i de vedtagne planer kan fortsætte. Vi går derfor videre med den igangværende store renovering af de store blokke i Gellerup. For at forberede os på denne betydelige indsats, vil foreningsbestyrelsen afholde et heldagsseminar d. 21. februar, hvor vi på et uformelt niveau kan vurdere de forskellige muligheder.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2026-01 Februar side 17
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2026-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data