Psykisk sårbarhed og byggekaos
Når hjemmet bliver en mental kampzone
Tekst Elsebeth Frederiksen. Fotos Marta Holt Johansen
Karin i sin lejlighed, som under renoveringen ikke længere er et helle.
Karin Holt bor i Søvangen med sin partner, Torsten. For dem begge blev deres hjem pludselig en kilde til konstant stress og utryghed, da en omfattende renovering tog fat i november 2024. Karin, der lever med ADHD og er i en proces med at søge førtidspension på grund af burnout, beskriver, hvordan byggearbejdet ikke blot var en praktisk udfordring, men også en dybtgående belastning for hendes mentale og fysiske helbred.
For Karin har ADHD altid betydet, at struktur og forudsigelighed er afgørende for at kunne fungere i hverdagen. Men med renoveringen blev alt dette revet væk. “Det er hårdt, at der pludselig står en i rummet, mens man ligger under dynen,” fortæller hun om de uanmeldte besøg fra håndværkerne, der ofte dukkede op klokken 8 om morgenen. “Man ved ikke, hvornår de kommer. Det kan være, når man har en rigtig dårlig dag og bare vil gemme sig.”
Hun beskriver en følelse af at miste kontrollen over sit eget hjem, en følelse, der er særligt belastende for nogen mennesker med ADHD. “Det er grænseoverskridende, at fremmede går rundt i mit hjem, når jeg ikke er der. Jeg vil vide, hvad der sker, og hvad planen er.” Den konstante uforudsigelighed har gjort det næsten umuligt for hende at holde styr på tid og begivenheder. “Jeg kan ikke huske, hvad der er sket kronologisk længere. Man bliver hele tiden overrasket over noget.”
Fysisk og mentalt nedbrud
Renoveringen har haft alvorlige konsekvenser for Karins helbred. Hendes ADHD er grunden til, at hun oplever at blive ekstra udbrændt.
Den fysiske belastning har også været markant. Da Karin slet ikke har kunnet sidde på sin altan og få sol på huden, blev hun diagnosticeret med alvorlig d-vitaminmangel, hvilket har forstærket hendes træthed.. “Jeg har været så træt, både fysisk og psykisk. Alt kan være lige meget.” Hun har ikke kunnet dyrke sine hobbyer som fx at lave collager eller invitere gæster hjem. “Jeg elsker at invitere folk og lave collager, men det har jeg slet ikke kunnet. Det føles som spild af liv.”
Manglen på kommunikation og støtte
En af de største udfordringer har været den dårlige kommunikation fra boligforeningen og håndværkerne. “I starten var de gode til at give varslinger, men nu kan der gå uger, hvor intet sker. Vi ved ikke, hvornår det er færdigt,” fortæller Karin. Efter det havde taget alt for lang tid med renoveringen, blev de tilbudt genhusning, men sagde nej fordi de kun ville være få måneder og derefter skulle flytte igen.
Den økonomiske byrde har også været en belastning. Huslejen er steget, selvom lejligheden ikke er fuldt beboelig. “De satte huslejen op med 1.500 kroner i januar. De må have troet, det ville være færdigt nu.” Karin føler sig fanget: “Vi har ikke råd til at flytte. Vi er her, og vi kan ikke beslutte os for noget andet. Det er alt for uoverskueligt og dyrt.”
Hvad kunne have hjulpet?
Karin har nogle klare tanker om, hvad der kunne have lettet byrden. Bedre kommunikation står øverst på listen. “Hvis man bare vidste, hvad der sker, og hvornår det sker. Det ville reducere stressen.” Hun mener også, at de burde have fået kompensation for de kvadratmeter, de ikke har kunnet bruge, og at et tilbud om midlertidig bolig ville have været en kæmpe lettelse. Hun understreger, at psykisk sårbare mennesker har brug for ekstra støtte i sådanne situationer. “Hvis man har ADHD eller andre udfordringer, er det endnu sværere at håndtere kaos. Man bliver bare trumlet.”
Karin anbefaler også at dokumentere alt, tage billeder, notere hændelser og gemme varslinger. “Det kan bruges, hvis der opstår tvister.”
Råd til andre i samme situation
Karin deler sine erfaringer for at hjælpe andre, der står i en lignende situation. Hun råder til at forberede sig på det værste. “Man skal ikke regne med de tidsfrister, man får. Sandsynligheden er, at det tager længere tid.” Hun opfordrer også til at søge støtte. “Hvis du har en partner eller en ven, der kan hjælpe med at holde styr, er det en stor hjælp.” Endelig understreger hun vigtigheden af at prioritere sit mentale helbred. “Det er okay at sige, at det er for meget. Man skal ikke skamme sig over at bede om hjælp.”
Et opgør med tabuet
Karins historie viser, hvordan byggekaos og manglende hensyn kan have alvorlige konsekvenser for psykisk sårbare mennesker. Hun håber, at hendes erfaringer kan hjælpe andre til at kræve bedre forhold og støtte. “Det her har været mega hårdt. Men jeg er stadig en glad person grundlæggende. Jeg vil bare have mit liv tilbage.”
”Hvis du eller nogen, du kender står i en lignende situation, er det vigtigt at tale åbent om udfordringerne og søge den støtte, der er nødvendig, uanset om det er praktisk hjælp, terapi eller juridisk,” slutter Karin.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2026-03 Juni
