Toveshøj-formand afviser nedrivning i Gellerup
Selvom både politikere og toppen af Brabrand af Brabrand Boligforening er klar til at rive blokke ned i Gellerupparken og Toveshøj, skal de ikke regne med beboernes umiddelbare opbakning. Formanden for afdeling Toveshøj påpeger at
“Det er afdelingernes holdning at der ikke skal foretages nedrivninger, blot for nedrivningernes skyld”.
Til Skræppebladet skriver formand for Toveshøj, Troels Bo Knudsen følgende:
“Vi er netop i gang med forhandlinger med Kommunen, og derfor er der ikke vedtaget noget som helst endnu. Det er afdelingernes holdning at der ikke skal foretages nedrivninger, blot for nedrivningernes skyld, men at nedrivninger kan indgå i planen som et redskab til at lave nye passager i bydelen, og til at lave nye identitetsskabende boligområder internt i Gellerup og Toveshøj.
I boligforeningen afbejder vi på nuværende tidspunkt med en 50-50 model, hvor vi ser på mulighederne for at skabe et fremtidigt Gellerup med 50 % almene familieboliger, og 50 % andre boliger, herunder andre almene boliger (f.eks. almene ældreboliger eller ungdomsboliger) og medejerboliger, andelsboliger og ejerboliger. Dette arbejde er imidlertid ikke afsluttet, og det er derfor svært at sige noget mere præcist om hvordan vi ser at udfaldet af den nuværende diskussion om ejerformer i bydelen bliver.
Vi forventer at man d. 22. kan nå til enighed med kommunen om målsætningerne for helhedsplanen, herunder i hvilket omfang der vil være tale om nedrivninger. Indtil da er der ikke nogen ændringer i forhold til da vi sidst meldte ud til beboerne.”
Læs også
▮ Skræppebladets blog,