Fjernvarmearbejdet er ovre

Nu er Brabrand Skovvej farbar igen, og linie 17 kører på sin gamle rute.

af Kirsten Hermansen (foto af Ulrik Ricco Hansen – kun online)

Brabrand Skovvej har været spærret for gennemkørsel i flere måneder, og en del beboere i Søvangen, har været tilskuere til et større opgravningsarbejde med livlig trafik af mange entreprenørmaskiner på vejen.
Nogle har også rigtig savnet deres vanlige busstoppesteder.
Man kunne jo godt se, at det havde noget med fjernvarme at gøre.

Nu er arbejdet afsluttet, og bussen kører igen sin gamle rute, og vejen har fået lappet sin belægning.

arkivfoto: fjernvarme

arkivfoto: fjernvarme

Arbejdet har varet længe og har set ret omfattende ud – så for at stille vores nysgerrighed har Skræppebladet henvendt sig til Fjernvarme Århus for at få at vide, hvad der har været baggrund for den store aktivitet i sommer på den ellers så stille vej neden for Søvangen.

En ingeniør fra Fjernvarme Århus, Teknik og Miljø fortæller os, at

”Årsagen til fjernvarmearbejdet på Brabrand Skovvej var, at vi fik en henvendelse fra Natur- og Vejservice, som ønskede at lægge ny asfalt på vejen. Forinden ville de sikre sig, at der ikke var ledningsejere (fjernvarme), som skulle i gang med renoverings- eller anlægsarbejder på strækningen.

Da vore eksisterende fjernvarmeledninger på stedet havde en renoveringsmoden alder, og der tillige var to underjordiske bygværker, som vi ønskede sløjfet, så besluttede vi, at vi ville renovere vores fjernvarmeledning, inden der skulle ny asfalt på.

Arbejdet har været ret omfattende, fordi der i Brabrand Skovvej ligger både en stor forsyningsledning til et større område, og en mindre ledning til forsyning af ejendomme omkring Brabrand Skovvej. Derudover var der alle stikledningerne, og de 2 bygværker, der skulle sløjfes.”

Det er så det, der er foregået i sommer, og nu venter vi så på, at der også kommer en ny vejbelægning




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt