Dele af Holmstrup Mark ryddet for træer og buske
Let at se skud fra det underjordiske pattedyr muldvarpen
tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen
Der er sket store fysiske forandringer i naturen på Holmstrup Mark. I efteråret blev der anlagt brede, grusfunderede stier med knust asfalt. I december kom turen til arealerne mellem stierne og ud til vand- og skovområder. Hundredvis af buske og småtræer blev af store maskiner fræset væk, så området nu står bart; præget af splintrede træstubbe og dybe dækaftryk.
Rydningen giver mere lys og luft til området, og de store maskiners moslen i området har nok bragt nye frø frem i jordoverfladen, så floraen i 2009 sandsynligvis vil blive en del anderledes end tidligere. I efteråret blev der pludselig en stor opblomstring af gule blomster langs de nyanlagte stier. Det var frø af korsblomstrede planter som agersennep og vinterkarse der var kommet op til en ”nygravet” overflade.
Masser af nytårsskud
Rydningen sætter fokus på et af områdets pattedyr, som det er let at se spor fra. Muldvarpenes skud af frisk jord kan nu ses næsten over alt. Tidligere var det sværere at opdage muldvarpeskud, enten fordi de var skjult mellem græs og urter, eller fordi jorden var tilstrækkelig blød til at muldvarpene kunne grave gange ved at skubbe jorden til side, og ikke behøvede at lave skud. Efter de tunge maskiners trumlen, er jorden blev mast sammen, så der nok kun kan graves gange ved at skubbe tunnel-jord op til overfladen.
Dyret fra underverdenen
Næsten alle kender til muldvarpen, men de færreste har set et levende eksemplar. Det lille, sorte dyr lever under jorden og har gennem tiderne været med i både eventyr, myter og folketro:
Hvis der kom et muldvarpeskud inde i ens hus var det tegn på død eller flytning, og hvis man ville se spøgelser ved højlys dag, skulle man smøre muldvarpeblod over øjnene. Den som spiste et pumpende hjerte fra en muldvarp, ville blive helbredt og få evner til at spå.
Muldvarpens forlemmer er imponerende graveredskaber (Holmstrup Mark juni 2007)
Blød pels
I dag bruges muldvarpen hverken til medicin eller har anden kommerciel anvendelse, men frem til 1950’erne blev skinnet stadig brugt til pelse, fordi det er så dejligt blødt. Der skal dog bruges 2-300 muldvarper til en pelsfrakke.
Muldvarpens pels består af hår der står vinkelret på kroppen. Hos næsten alle andre dyr peger hårene bagud, men muldvarpen har brug for at kunne bevæge sig både forlæns og baglæns i sine gange, der ofte ikke er større end muldvarpen selv, f.eks. fire cm i diameter.
Muldvarpen skifter pels to gange om året og farven er mørkegrå til blåsort. Der findes også lysere varianter.
Følesansen
Orienteringssansen
Muldvarpen lever størstedelen af tiden under jorden, og forlemmerne er effektive graveredskaber. Den har meget små øjne og øre, så den kan næsten ikke se og hører heller ikke særlig godt. Til gengæld har den en meget veludviklet føle- og lugtesans.
Den kan mærke vibrationer fra byttedyr langt væk, og den kan fornemme ændringer i lufttrykket foran sig, når den bevæger sig gennem gangene, og der pludselig er kommet en ændring, f.eks. fordi gangen er styrtet sammen.
Muldvarpen er også rigtig god til at orientere sig. Den har nærmest et 3-dimensionelt billede inde i hovedet over alle gangene, så den pile af sted, hvis den får brug for at flygte. Normalt bevæger den sig i et tempo, hvor føle- og lugtesansen bruges til at navigere med.
Hvis mennesker sætter en fælde ned i gangen, og muldvarpen opdager den, kan den lave en ny gang uden om fælden og meget præcis ramme gangen på den anden side af fælden, som den så fylder op med jord.
Lugtesansen
Lugtesansen er så god at den f.eks. kan lugte gennem flere centimeter jord, at en død mus ligger på jordoverfladen. Og så kan den hurtigt hive den ned i gangen og lukke hullet efter sig.
Muldvarpen lever især af regnorm og insektlarver. Men kosten kan også bestå af f.eks. snegle, tusindben og myrer, men den gnaver ikke i planter ligesom f.eks. mosegrisen.
Forrådskammer
Er der mange regnorm på et tidspunkt, bliver de samlet sammen i et slags forrådskammer nær det sted, muldvarpen plejer at sove. For at regnormene ikke skal stikke af bider muldvarpen lige den yderste del af hovedet (forenden) på regnormen. Så kan ormen ikke grave sig ned og forsvinde. Hvis muldvarpen ikke når at spise alle regnormene, eller glemmer dem, så overlever ormene: Efter et stykke tid vokser der en ny forende frem.
Friske muldvarpeskud (januar 2009)
Kyskhed
Muldvarpen lever alene det meste af tiden, og så er der jo ingen grund til at slæbe rundt på veludrustede kønsorganger. Efter parring skrumper hannens testikler ind til næsten ingenting. I maj-juni efter hunnen har født typisk fire unger, går æggestokkene i dvale og skeden skrumper ind og vokser sammen. Er man lidt morsom kan man betegne det som effektivt kyskhedsbælte.
Både hanner og hunner udleder urin gennem et lille rør, der hos hannen er penis og hos hunnen klitoris med kanal til urinblæren. Det kan derfor være ret svært at se forskel på en han og en hun.
Parring
I løbet af februar begynder hannens testikler at vokse og bliver til 8-10 gange større. I april er der højsæson for parring, og det er altid hannen, der opsøger en hun. Hvis han får færden af en hun graver han straks den korteste vej hen til hende, og du kan på overfladen set en snorlige eller buet række af muldvarpeskud.
Hvor mange?
Selvom der bor mange muldvarper i et område, deler de ikke gange. Gangene kan dog godt ligge lidt som spaghetti og overlappe hinanden, hvis man kun ser det f.eks. ovenfra.
Der er ingen direkte sammenhæng mellem antallet af muldvarpeskud og antallet af dyr. Antallet af skud afhænger meget af jordbundens sammensætning og sammenpresning samt f.eks. vejret.
Vil du vide mere, så læs f.eks. ”Muldvarpen” af Jens Lodal. Hæftet fra 2006 kan købes på Naturhistorisk Museum.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-01 Februar
