Skarven måske på vej til Holmstrup Mark
Den sorte pelikanfugl opholder sig for tiden ved Holmstrup Bassin
tekst og foto af Ulrik Ricco Hansen. Alle fotos er fra Holmstrup Bassin 2009
Den seneste måneds tid har man dagligt kunnet se mellem en og fem skarver i den store sø Holmstrup Bassin midt på Holmstrup Mark.
Selvom skarven ses i mange dele af landet som trækfugl og vintergæst, har der ikke i de seneste år været skarver på Holmstrup Mark flere uger i træk, så måske bliver den sommeren over.
En ung skarv er lys på brystet og brunlig på ryggen. Ornitologer kalder ungfugle for ”juvenile”.
Natur tæt på beboerne
Beboerne i Toveshøj, Bronzealdervænget, Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgård har kun få skridt fra afdelingen til naturen på Holmstrup Mark, der ligger som et grønt bælte mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej. Vi følger området i en række artikler og ser nærmere på aktuelle dyr, planter og naturfænomener.
Her er fuglen
Her er søen
Grene fra oversvømmede træer stritter op af vandet og minder om bundgarnspæle. Det er her skarverne elsker at sidde og holde øje med vandet, fordøje maden og få tørret deres vinger.
Du kan også se skarven, når den svømmer rundt i søen. Den minder lidt om en sort svane, men ligger lidt mere tungt i vandet. Nogle gange er det kun halsen og hovedet, der stritter op.
Holmstrup Bassin ligger mellem Bronzealdervænget og Tovshøjskolens sportsbaner. Den er dybere end nabosøen Holmstrup Markdam og er forsynet med en betonkant og rørforbindelse over mod Holmstrup Tørvegrav, der ligger helt op til Bronzealdervænget.
Det er nær betonkanten skarverne oftest opholder sig ovenvande.
Ålekragen
Den store, sorte fugl med det blakkede ry kendes også under navne som storskarv, almindelig skarv, ålekrage eller kormoran.
Der findes mange forskellige skarver, men det er storskarven, der er mest udbredt i Danmark. Storskarver kan opdeles i to underarter: storskarv og mellemskarv, og det er mellemskarven, der kan ses på Holmstrup Mark, og som også kan lide at yngle nær større søer.
Efter en undervands-fisketur tørrer skarven sine vinger. Dette er en meget karakteristisk positur for skarver.
Jetsvømmende jæger
Skarvens jagtteknik minder lidt om pingviners: den ”flyver”/svømmer af sted under vandet og indhenter de fisk, som udgør al dens føde. Det er især mindre fisk og fisk af den type, der ikke anvendes som spisefisk af mennesker.
Da der tidligere var mange ål, har den også spist en del af dem, og det har givet skarven sit dårlige ry som en fugl, der fjerner fangstmulighederne for de lokale fiskere.
På Holmstrup Mark vil en mindre mængde ynglende skarver blot være et nyt og spændende indslag i naturen.
Kolonien i Vorsø
Anderledes har det været på f.eks. den nu fredede ø Vorsø i Horsens fjord. I 1830 var der så mange skarver, at der i et enkelt asketræ kunne tælles 100 reder.
De lokale fiskere var rasende og gik på jagt efter de sorte fugle med kugler og gevær. Efter skarven nærmest var udryddet i Danmark, er Vorsø igen blevet hjemsted for en af landets største kolonier.
Skarven er fredet
Siden 1980 har skarven været fredet, men der har alligevel været en form for regulering af bestanden, f.eks. på de små øer Hirsholmene, der ligger i Kattegat mellem Sæby og Frederikshavn.
Her har man snydt skarven ved at sprøjte olie på æggene, så de ikke kan klække. På den måde bliver der ikke blev flere skarver, selvom de ruger hele sommeren.
Fiskerne må ikke skyde fuglene, men der er alligevel mange skarver, der er døde siden 1980 på grund af fiskere. Når der sættes fiskenet tæt på fuglene, bliver de fanget i nettet, når de selv er på undervandsjagt efter fisk – og så lider de druknedøden i fiskernes net.
Skarven til venstre er stadig i helsort vinterdragt mens skarven til højre viser kendetegnene for mellemskarv: hvid lårplet og hvide fjerspidser på hoved og hals. Stormmågen i midten er også på udkig, selvom det er regnvejr.
OK for store fugle
Seneste vurderinger lyder på, at der efterhånden er et fornuftigt antal skarver i Danmark, og at der også er blevet et fornuftigt forhold mellem fiskere og de store, sorte fugle, der kan blive op til en meter fra næb til hale med et vingefang på op til 160 cm. Mellemskarven dog en anelse mindre.
Skarven er sky
Da skarven er meget sky, kan det være svært at nærme sig den med kamera eller gevær. Faktisk er skarven så sky, at der ifølge flere kilder nærmest aldrig er blevet skudt en skarv fra en båd. Til gengæld er det mange gange set, at skarven kan skræmmes væk fra et område, hvis den bliver forstyrret i forårsmånederne.
Skarven holder til i vandet og på grene. Med svømmehud mellem alle ”tæerne” er den meget dårlig til at gå på jorden. Til gengæld svømmer den lige så godt, som den flyver.
Måske ynglemuligheder
På Holmstrup Mark er der egentlig gode ynglemuligheder for en mindre skarv-koloni. Der er masser af fisk i søerne, og der er nærliggende træer at bygge reder i. F.eks. elletræerne ved Holmstrup Tørvegrav (de er dog stadig lidt små) eller læbæltet mod Tovshøjskolens boldbaner. Måske er der også muligheder i det store blandede skovområde syd for Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgård, selvom skarven typisk bygger reder i rød-el, ask, eller bøg.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-03 April
Skraeppebladet.dk: Vandaler angiber picnic-hytte på Holmstrup Mark | Skræppebladet - Brabrand Boligforening:
[...] vest for Hasle Bakker) Natur-stier stjæler tv-forbindelse (ved Hasle Bakker nær plads Alfa) Skarven måske på vej til Holmstrup Mark (se den fra Hasle Bakker og plads Alfa) Rød hestehov: Skræppebladet blomstrer i marts Emner [...]
Link: skraeppebladet.dk/2009/04/vandaler-angiber-picnic-hytte-pa-holmstrup-mark/