Fejl + chikane + veghed = ?

Hvordan vi kan være anstændige i både teori og praksis?

af Herman Nielsen

”Herman Nielsen opridsede sagen: En beboer får at vide, at hun ikke har været i god tro, da hun hæver en check, som boligforeningen har fremsendt. Hun har dog ikke hævet checken. Beboeren har ikke fået en undskyldning af administrationen, hvilket Herman Nielsen mener hun burde have haft. Han mener, at boligforeningen skal give en officiel undskyldning – en buket blomster el.lign.
…
Herman Nielsen: mener stadig, at administrationen skal være hurtigere til at give en undskyldning.”

Så lapidarisk er bestyrelsesreferatet. Ved … er der et bestyrelsesmedlem, der mener, at det er bedre at gi’ en undskyldning for meget end en for lidt plus en lang snak om konkret bøvl ved en huslejebetaling. Ingen af de andre i bestyrelsen forholder sig til sagen med at beskylde en beboer, der ved en fejltagelse har fået tilsendt en forkert check, som hun ikke har hævet, men som man fejlagtigt i administrationen beskylder hende for at ha’ hævet og ikke kan ha været i god tro – altså svindler!

I den udstrækning, jeg overhovedet kender de indblandede ansatte, er det hjælpsomme og venlige mennesker, så jeg fatter ikke den skrigende mangel på en undskyldning og en lille erkendtlighed. Det er på den måde, mennesker kan komme over deres fejl, fordi andre mennesker så let tilgiver, og så er sådan en ubehagelig sag ude af verden.

Men altså ikke hos os! Jeg finder det ufint igen og igen at sende mig i bestyrelsen på de betingelser, som jeg afskyr, når der ikke samtidig i repræsentantskabet gøres noget for at ændre dem. Her var igen en oplagt anledning for bestyrelsen til at sige, hvad anstændighed er, hvordan den praktiseres, og at den skal praktiseres.