ACTevent plejede og pyntede

200 unge frivillige gav en kæmpe hånd til Gellerupparken og Toveshøj

Med livlig gospelsang fra morgenstunden tog 200 frivillige unge kristne Kristi Himmelfarts lørdag arbejdshandskerne på og gik i gang med at løse en masse praktiske opgaver i Gellerupparken og Toveshøj.

Fælleskirkelig event

Initiativet hed ACT og var en stor fælleskirkelig event, hvor unge fra hele Danmark mødtes i Århus for at være med til at tjene borgerne i Gellerup og Århus og på den måde vise næstekærlighed på en praktisk måde.
Borgmester Nicolai Wammen mødte op fra start og bød de unge velkommen til byen og ønskede dem god arbejdslyst og takkede for deres indsats.

Driften og Meyerne var også i gang

Klokken 10 gik alle i gang. I Gellerupparken var driftspersonalet mødt tid­ligt ind og gået i gang med at fælde en masse træer og krat omkring tennisbanerne. Der hjalp de unge med at rydde op. Meyerne var også mødt talstærkt op og tog ansvar for en lang række praktisk opgaver, som de unge med stor iver gav sig i kast med. Lige fra at rense bækken gennem Gellerup for bundfald til at male bænke og blomsterkummer og rense op for ukrudt og skrald.

Børnene fik leget

Haveforeningen Grønærten tog også hul på en kæmpe opgave med at skifte hegn ud ved haverne ud for de lave blokke, mens havehegnene på Gudrunsvej fik en tiltrængt omgang maling. Og sammen med Unge for Unge var der også en masse af de unge gæster, der gav sig tid til at lege med områdets mange børn, som havde en herlig dag på området omkring Gellerupparkens nye store legeplads.

Friskere afdelinger

Da de unge sidst på eftermiddagen trak sig tilbage for at feste om aftenen på Ellekærskolen, efterlod de sig et Gellerup, der var blevet en hel del friskere og pænere at se på takket være de unges helt fantastiske indsats dagen igennem.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-05 Juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-05 Juni
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-05 Juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data