Genbrugsland åbnet
Et mødested for kulturer i Bazar Vest
af Hans Esmann Eriksen. Foto af Nanna Behrens
En optimistisk åbning på en råkold dag
På en råkold og regnfuld sommerdag var der optimisme og glad stemning i den nybyggede del af Bazar Vest.Her åbnede Danmission Nordens næststørste genbrugsbutik, der kaldes Genbrugsland.

250 mennesker til en festlig indvielse
Omkring 250 frivillige, kunder og venner af huset var mødt op i de lyse, venlige og velindrettede lokaler, hvor varerne præsenterede sig flot.
Kulturmødet – en spændende mulighed
Åbningstalerne blev holdt af repræsentanter fra Danmission, bygherren, kommunen, moskeen og stiftet. Alle talerne kredsede omkring de muligheder og udfordringer, der ligger i, at et klassisk dansk missionsselskab åbner en forretning i hjertet af et af landets store muslimske boligområder. Optimismen og glæden over, at man var nået så langt via et ustøttet privat initiativ, var stor.

mon den her gryde passer i kolonihaven?
Det bliver spændende at se, hvordan forventningerne bliver indfriet i fremtiden.
Der er et stort udbud af varer af god kvalitet, hvor den sparsommelige kan gøre et godt køb. Den store forretning gør det muligt at præsentere møbler og større brugsting. Det kan sjældent lade sig gøre i de små traditionelle genbrugsbutikker. Det bliver særligt spændende at besøge området, når resten af det nye Bazar Vest står færdigt, og hele det store torv med de mange små butikker og værksteder åbner.