Hellere åben hal end halvt lukket!

Globus1 er klar med et helt nyt tilbud. I lidt over en måned vil hallen tilbyde gratis haltid. I alt 136 timers hal tid udbydes efter først til mølle princippet og alle har mulighed for at byde ind på tiderne.

af Sebastian Adorján Dyhr

Sensommeren er dog præget af mange ledige hal tider. Derfor vil Globus1 i år forsøge sig med et nyt tiltag, der skal være med til at fylde hallen med aktivitet i den normalt stille periode. I perioden fra d. 17/8-d. 25/9 vil alle ledige tider være til åben-booking

”Vores engagerede medarbejdere står klar til at hjælpe med at opfylde specifikke ønsker til en dag med sved på panden. Så jeg vil gerne opfordre alle århusianere til at samle venner og familie og booke en tid til en badmintondyst, eller udfordre opgangen til en volleyturnering. Så kan dagen eventuelt sluttes af med et besøg i vores sauna for at lægge taktikken til det næste opgør, ” lyder opfordringen fra centerlederen, Hans Henrik Lamp.

For hele kommunen

Globus 1, der er det nyeste af alle kommunale indendørs idrætsanlæg i Århus, er et multiaktivitetscenter, der kan rumme de fleste indendørs idrætsgrene.

Der er mange borgere der endnu ikke er bekendte med de unikke faciliteter, der findes i Globus1 og tiltaget skal derfor være med til at trække nye brugere ind i huset og eventuelt henvise dem til det eksisterende foreningsliv i området. Hvis ønsket er til stede og en lignende forening ikke allerede eksisterer, vil vi hjælpe dem med at oprette en ny forening.

Der kan bookes tider i alle ugedagene. For nærmere information angående ledige tider til booking se hjemmesiden www.globus1.dk, eller kontakt Globus1 på tlf. 87 41 91 55, åbningstid i hverdagene kl. 8-23.

”Jeg håber at rigtig mange vil benytte sig af dette nye tilbud og få en sund og aktiv fritid,” siger hans Henrik Lamp
Globus1 råder, ud over de indendørs faciliteter, også over en multibane med mulighed for street-basket eller fodbold, samt en beachvolley bane, der ligeledes kan bookes af alle.

Billede 4

Bookingen sker ved henvendelse til Globus1 på
tlf. 87 41 91 55, e-mail: globus1@aarhus.dk
eller personlig henvendelse i Globus1. Åbningstid i hverdagene kl. 8-23.

De udbudte tider til Åben-Hal:
Billede 3




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt