Giv gartnereleverne noget at rive i

Spændende forsøg i Hasselager

Svært at få lærepladser til unge – Slå to fluer med et smæk.
Regeringen meldte ud efter sommerferien, at en af den økonomiske krises store udfordringer er, at det er svært at skabe lærepladser til de unge, der ønsker at uddanne sig i de praktiske fag.
Driftområdet i Hasselager, der servicerer de 5 afdelinger i sydbyen, har af flere årsager været bagud med at holde de grønne områder i en god standard.

3gartnere

Søren, Peter og Charlotte ved en forhave, der skal renoveres

Driftområdet har en af de få faglærte anlægsgartnere, der er ansat i foreningen. Han er sammen med varmemesteren i gang med at lave et eksperiment, der viser løsningsmuligheder. Det fortæller denne lille historie om.

Samarbejde med Jordbrugets Udannelsescenter

Peter og Charlotte viser et resultat af deres arbejde

Peter og Charlotte viser et resultat af deres arbejde

Som faglært anlægsgartner har Søren Kristensen gennem flere år ment, at der på en arbejdsplads som Brabrand Boligforen­ing burde være mulighed for at uddanne gartnerlærlinge. Jord­­brugets Uddannelsescenter i Beder Malling har givet Søren mulighed for at få to gartnerelever, der er i skolepraktik i en såkaldt virksomhedsforlagt undervisning.
Derfor har de to elever Peter Jensen og Charlotte Christensen indtil 26. oktober noget at rive i Hasselagerområdet.

Indtil da skal det undersøges, hvad der skal til for at omdanne forløbet til en egentlig læreplads.
Det er der flere udfordringer i. Der skal findes budgetmæssige muligheder, og der skal findes samarbejde med andre lærepladser, så lærlingene kan få erfaringer i de arbejdsområder, der ikke er i en boligforening. Det er for eksempel større belægningsarbejder og stensætninger.

De to elever er glade

Peter og Charlotte er glade for de erfaringer, de får med det praktiske arbejde, og for den fine modtagelse de har fået af beboerne og deres kollegaer. I den første periode har de for eksempel arbejdet med at lave en flot brolægning ved flagstangen nær fælleshuset i afdeling 7/15. Det var dog et lille skår i glæden, at der har været hærværk på stedet.

En af de næste opgaver, de skal udføre, er et lille eksperiment, der skal vise, hvordan beboerne kan få en ny type af service i en afdeling, hvor der er gartnere.

Beboerne i Hasselengen har en lille forhave til huset, som de selv har ansvaret for. Mange af haverne er små kunstværker, men der er beboere, hvor haven er vokset dem over hovedet og nu ligner et vildnis på 6 kvadratmeter.
Det er specielt et problem, når (eller hvis) lejligheden skal nyudlejes. I Hasselengen er der sådan en lejlighed.

De to elever vil, hvis det er muligt, sammen med den nye lejer komme med forslag til beplantning og indretning af forhaven, så det passer til ønskerne og bliver let at holde. De vil sikkert også hjælpe beboeren til at gøre idéen til virkelighed.

HH42-PeterBrabrand Boligforening er glad for initiativet

Skræppebladet har fortalt vores direktør, Torben Overgaard, om initiativet, som driftafdelingen selv har igangsat uden de store interne ansøgninger eller forespørgsler.

Torben mener, at eksemplet viser, hvordan medarbejdere og inspektører selv kan udvise initiativ, som de har gjort så mange gange før.

De initiativer, vi hører om, er desværre ofte dem, hvor resultatet ikke blev oplevet så godt, som man kunne ønske, fortsatte Torben Overgaard, men det skal ikke afholde medarbejderne fra at komme med nye gode idéer.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-08 Oktober
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data