Beboere kan blokere for planen

Mens Keld Albrechtsen som næstformand i Brabrand Boligforening taler varmt for helhedsplanen, arbejder partifæller for at spænde ben for omdannelsen af Gellerup

Det er ikke kun i byrådet, at der skal skabes flertal for den milliarddyre helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj.
Beboerne i Gellerup kan også sinke processen, hvis et flertal er imod planen.

De 1.775 husstande i Gellerupparken og 625 i Toveshøj bliver således spurgt om deres holdning, når den endelige plan foreligger, sandsynligvis efter sommerferien, oplyser Keld Albrechtsen, næstformand i Brabrand Boligforening. Et almindeligt flertal er nok til at afgøre sagen.

”De to afdelinger skal godkende planen efter beboerdemokratiets regler, og det forudsætter efter min bedømmelse, at afgørelsen sendes videre til et beboermøde, fordi det har så store konsekvenser for beboerne,” siger Keld Albrechtsen.

På beboermødet har de lejere, der møder op, hver to stemmer.
Brabrand Boligforenings repræsentantskab skal i sidste ende også godkende planen, og det kan i princippet tilsidesætte beboernes afgørelse.
”Det er der bestemmelser for i den almene boliglov, men vi har imidlertid det princip, at det gør vi ikke i Brabrand Boligforening,” siger Keld Albrechtsen.

Beboere har gode chancer

Advokat Bjarne Overmark, der er ekspert i lejernes rettigheder og mangeårig næstformand i Randers Lejerforening, er ikke i tvivl om, at beboerne har gode muligheder for at forpurre ændringer af deres boliger, hvis de står sammen.

”Hvis beboerne er modstandere af det, bliver det meget vanskeligt for Brabrand Boligforening og Århus Kommune at gennemføre. Det bliver vigtigt, hvad afdelingsmøder i de berørte bebyggelser beslutter,” siger advokaten.
På et møde i onsdags fortalte Bjarne Overmark beboere om deres rettigheder.

Nej med komplikationer

Keld Albrechtsen forestiller sig, at et nej til helhedsplanen fra beboerne vil munde ud i nye, komplicerede forhandlinger. Det politiske system kræver, at der kommer et resultat.
”Det er ikke sikkert, at vi ender, som det er lagt frem i høringsmaterialet. Men en helhedsplan er en bunden opgave, som det politiske system har meldt håndfast ud,” siger Keld Albrechtsen.
Han er tidligere mangeårigt medlem af Folketinget for Enhedslisten og er i dag fortsat medlem af partiet.

Når han skal forsøge at argumentere for helhedsplanen over for beboerne, er han – som omtalt på forsiden – oppe imod folk fra Enhedslisten, der hjælper beboerne med at mobilisere sig imod nedrivning af blokke.

Appel fra Albrechtsen

Det anser han for at være helt problemfrit.
”I boligforeningssammenhæng indgår jeg ikke partipolitisk. Jeg betragter mig som en repræsentant for de afdelinger, som indgår i arbejdet,” siger Keld Albrechtsen, der opfordrer alle til at erkende, at der kommer en helhedsplan.

”Derfor tror jeg, at Gellerup og Toveshøj gør klogest i at finde frem til, hvad man helst vil. Jeg håber, at dem, som hænger bannere op, møder op med konstruktive ændringsforslag. For jeg betragter det ikke som politisk muligt, at denne øvelse ender med ingenting,” siger Keld Albrechtsen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-02 Marts side 23
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2010-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data