Fra Gellerup til Cambridge

Sprogskole skal hjælpe de unge

Den 18. juli drager 12 unge med anden etnisk baggrund til Cambridge på sprogskole. Langt de fleste kommer fra Gellerup og tager turen til den engelske universitetsby for at gå i skole sammen med flere hundrede andre unge fra hele Europa.

”I Shaqo Junior blev vi hurtigt klar over, at engelsk var en barriere for mange uddannelser. Det er der i dag ikke er fokus på. Det kom også frem i vores ungeforum, og sammen med de unge besluttede vi at gøre noget ved det” fortæller projektleder Ghassan Hassoun. Shaqo Junior har samarbejdet med EF Internationale Sprogskoler om at få en gruppe af sted på sprogskole.

De unge skal på 2 ugers intensivt kursus med 7 timer engelskundervisning om dagen. Det er ikke ferie, men virkelig intensiv undervisning tilpasset den enkelte. De unge får meget andet med på vejen. De har selv kæmpet for, at sprogrejsen skulle blive til virkelighed og har oplevet nye sider af deres forældre og sig selv.

”At de unge viser, at de Kan og Vil tage ansvar, har gjort, at de har fået mere selvtillid og anerkendelse fra forældrene” fortæller Najma Mohamoud, konsulent i Shaqo Junior ”De har selv styret meget og gjort en kæmpe indsats for at samle penge ind. Det er ingen nem opgave, og vi mangler stadig det sidste, så vi håber, at der er en donor eller virksomhed, der vil hjælpe os med de sidste 10.000 kr.”

De unge har sammen med Shaqo Junior været med til at tilpasse EF sprogskolers koncept i tæt samarbejde med deres forældre. ”Forældrene har været med i hele forløbet og har været med til at bestemme, at de unge skal bo i værtsfamilier. Det har været en svær beslutning for mange, for er det trygt at lade sine piger bo ved fremmede familier? Det er altafgørende for succesen, at forældrene har været med under hele processen – og at vi har forældrenes opbakning” fortæller Ghassan.

Projektet er støttet af Århus kommune og Brabrand Boligforening. De unge betaler selv en del og har også tjent penge f.eks. ved Nu-dansk Grundlovsdag i Gellerup.

Lidt om Shaqo Junior

Shaqo Junior er et nytænkende og holistisk vejledningsprojekt for unge mellem 16 og 24 år med flygtninge og indvandrerbaggrund. Her bliver de unge mødt med positive forventninger og respekt, vi stiller krav og forventer ansvarlighed.

Shaqo Junior tager udgangspunkt i de unges ressourcer og vilje til at lykkes. Vi arbejder med vejledning til uddannelse og job og har fokus på at overvinde de faglige, sociale og kulturelle udfordringer, de unge møder i deres hverdag.

Vi har fokus på at finde lærepladser og fritidsjob, fordi vi ved, at fritidsjob er godt til at fastholde de unge i uddannelse – og giver vigtige erfaringer med det danske arbejdsmarked.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-06 Juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-06 Juli side 12
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2010-06 Juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • start på sprogkursus
    Fra Gellerup til Cambridge
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data