Sådan foregår beboer­møderne

Kun beboere kan stemme

Vi i Brabrand Boligforening vil sikre os, at det kun er beboerne i Gellerupparken og Toveshøj, der har mulighed for at stemme til beboermøderne og dermed være med til at beslutte, om helhedsplanen skal gennemføres i området.

Derfor skal alle beboere, der ønsker at deltage i beboermøderne medbringe deres sundhedsbevis (sygesikringsbevis) og vise det ved indgangen, hvorefter den første beboer fra en husstand vil få udleveret et valgkort og de efterfølgende et deltagerkort.

Hvordan foregår afstemningen?

Alle lejligheder uanset størrelse har to stemmer. Den første person fra husstanden over 15 år får udleveret et valgkort, svarende til to stemmer. And­re beboere fra samme husstand vil få udleveret et deltagerkort som bevis på, at de er beboere og derfor har ret til at deltage i mødet.

Inden afstemningen ombyttes valgkortet til to stemmekort, som derefter kan fordeles mellem beboere på den pågældende adresse. Når beboerne skal stemme, skal de vise deres stemmekort ved indgangen til valglokalet, hvorefter de inde i valglokalet får udleveret stemmesedler svarende til antallet af afleverede stemmekort, dog maksimalt to. Kun fire stemmeberettigede personer vil have adgang til valglokalet ad gangen. I valglokalet vil der være opstillet stemmerum med forhæng, så alle har mulighed for at afgive deres stemme anonymt. Stemmersedler vil derefter blive afleveret i en forsegle urne.

Jeg har mistet mit sundhedsbevis

Hvis du som beboer skulle have mistet dit sundhedsbevis eller lige er flyttet, så det ikke er den rigtige adresse, som er på kortet, kan du inden beboermøderne henvende dig i udlejningen i Brabrand Boligforenings administration, Gudrunsvej 10A, 8220 Brabrand. Her kan du få udleveret dokumentation på, at du er beboer, hvis du viser gyldig legitimation eksempelvis pas eller kørekort.

Denne dokumentation vises ved indgangen i stedet for sundhedskortet. Beboere uden sundhedskort eller dokumentation vil ikke have mulighed for at få udleveret stemmesedler til mødet og kan derfor ikke være med i afstemningen. Så husk at medbringe dette, hvis du vil sikre at din stemme bliver hørt.

Gæster

Personer, der ikke er beboere i Gellerupparken og Toveshøj, men som ønsker at deltage i møderne, vil få udleveret et gæstekort med navn. Gæsterne vil blive placeres i et område af salen for sig selv, og vil derfor ikke have mulighed for at sidde blandt beboerne. Gæsternes tilstedeværelse skal godkendes af de fremmødte beboere, inden mødet påbegyndes. Hvis beboerne ikke godkender gæsternes tilstedeværelse, vil disse blive bedt om at forlade mødet, inden der fortsættes.

Beboere fra henholdsvis Gellerupparken og Toveshøj er velkomne på hinandens beboermøder, men vil blive betragtet som gæster på hinand­ens møde. Det vil sige, at beboere fra Gellerupparken vil være gæster til beboermødet i Toveshøj og få udleveret gæstekort, og omvendt gælder det også, at hvis beboere i Toveshøj ønsker at deltage i Gellerupparkens beboermøde, vil det være som gæster.

Mødets indhold

På møderne vil der først være en gennemgang af indholdet i det vedtagne forslag for helhedsplanen, herunder hvilket tiltag der komme til området, hvilke blokke der vil blive berørt af omdannelserne, og hvad det kommer til at betyde for beboerne. I gennemgangen vil det også blive tydeliggjort, hvad beboerne stemmer om. Efter gennemgangen vil der være mulighed for, at beboerne kan stille og få besvaret spørgsmål vedrørende helhedsplanen.

Møderne afsluttes med, at beboerne stemmer om indstillingen fra afdelingsbestyrelserne. Når alle har afgivet deres stemmer, vil et stemmeudvalg optælle stemmerne, og resultatet af afstemningen vil blive offentliggjort samme aften. Der vil være eksterne tolke til stede under hele mødet, der taler arabisk, tyrkisk og somalisk, som blandt andet vil være behjælpelige med at oversætte, hvad dirigenten siger, dele af præsentationen, hvis det er nødvendigt, spørgsmål fra beboerne m.m.

HUSK SUNDHEDSBEVIS (SYGESIKRINGSBEVIS)

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2010-11 December Ekstra

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2010-11 December Ekstra
i sektionen Indstik: Helhedsplan

forsiden af magasinet 2010-11 December Ekstra

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data