Kom som du er!

Værestedet i Holmstrup er et fristed

I hen ved 15 år har Dan Linneberg lavet mad til godt og vel en snes hver onsdag i Værestedet i Holmstrup. Den dag, jeg var der, var det egentlig meningen, han skulle have været til et andet møde, så helt undtagelsesvist lavede Rita Bendiksen mad.

Vi fandt aldrig ud af, om dagens ret var krebinetter eller karbonader, men den smagte aldeles udmærket. Imens gik snakken livligt.

Rita steger karbonader

Rita steger karbonader

Målgruppe

Johnny Bendiksen og ikke mindst Dan fortæller om aktiviteten. Formålet er socialt samvær og spisning. Folk kommer for begge dele. Om eftermiddagen er der mulighed for at træffe en kontaktperson fra Lokalpsykiatrien. ”Halvdelen af dem, som kommer, er psykisk svage, og halvdelen er velfungerende. Det er en god blanding og stor succes”, fortæller Johnny.

”Alle skal være velkommen”, siger Dan og fortsætter: ”Det skal ikke være en ghetto. Sådan har en del af målsætningen været fra starten. Det er et af Lokalpsykiatriens projekter, hvortil der ikke kræves visitation. Der har aldrig været stillet krav om, at gæsterne skulle være psykisk syge”.

”Det er rart at kunne komme her uden diagnose”, føjer en gæst til.

”Det er til fælles gavn og bedste, når der ikke kræves diagnose”, uddyber Dan.

”Ellers var der mange, som ikke ville komme. Vort koncept er meget anerkendt i Lokalpsykiatrien. Det er meget godt med en blanding af gæsterne og til fælles gavn.”

Stoffer og alkohol er bandlyst, ellers kan man bare komme. Man skal naturligvis opføre sig sådan, alle andre kan være her, men det har praktisk taget ikke været et problem.

Det praktiske

Bortset fra at medarbejdere fra Lokalpsykiatrien kommer et par timer som led i deres ansættelse, er alt arbejdet i aktiviteten frivilligt og ulønnet.

Værestedet får sine midler fra stat, kommune og fonde. Fra og med årsskiftet er afdelingen begyndt at give et tilskud til huslejen på 1000 kr. om måneden. Det hænger blandt andet sammen med, at andre aktiviteter som Beboerrådgivningen også bruger lokalerne.

For en sjælden gangs skyld nøjes Dan med at lave kaffe

En middag koster 25 kr., men med et klippekort kommer prisen ned på 20 kr.

Mange har brugt Værestedet til at finde nye venner og bekendte.
”Når man går så meget alene, er det godt, der sker noget hver onsdag”, understreger en gæst.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Ulrik Ricco Hansen
Karbonade = krebinet

Måske er der tildens til at jyder hellere vil sige karbonade (fra italiensk carbonata - kød stegt over åben ild) og sjællændere siger krebinet (fra fransk crépinette - en slags pølse).

sproget.dk der redigeres af Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab giver følgende forklaringer:

Karbonade
Flad klump af hakket kalve- el. svinekød der (paneres og) steges ? spises typisk som middagsret, fx med kogte grøntsager til; (gl.); syn krebinet jf hakkebøf

Krebinet
Rund, flad klump af hakket kalve- el. svinekød der er (paneret og) stegt ? spises typisk som aftensmåltid, fx med kartofler, sovs og kogte grøntsager til; syn karbonade jf hakkebøf, frikadelle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2011-01 Februar side 13
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2011-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Datoer:

  • Værestedet åbent
    Kom som du er!
  • Værestedet åbent
    Kom som du er!
  • Værestedet åbent
    Kom som du er!
  • Værestedet åbent
    Kom som du er!
Se kalender
Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data