Tekst og foto: Lene Christensen
Hen over sommeren er der blevet malet facader i grønne nuancer på en lang række af blokkene i Gellerupparken. Ikke alle blokkene når at blive færdige i år, men arbejdet fortsætter til næste år.
Som det måske er blevet bemærket, er der nogle steder, hvor den nye maling skaller af. Det skyldes, at den gamle maling er af en særlig type, som ikke findes mere.
”Man kunne så have valgt at sandblæse den gamle maling af, men resultatet ville være, at facaderne skulle renoveres hvert 5. år i stedet for som nu hver 10. I stedet bliver der rettet op på de afskalninger, der allerede er sket,” siger Helle Hansen, afdelingsformand i Gellerupparken.
Før renovering
Efter renovering. Nogle steder skaller den nye maling.
De blokke, som står til ombygning eller nedrivning ifølge Helhedsplanen, har fået eller vil få renoveret deres gavlfacader. Men deres altaner og facader rundt om altanen bliver ikke malet. På den måde kan afdelingen spare penge, der kan bruges til andre formål.
Nyt om helhedsplanen for Gellerup
Informationsmateriale Husk at tjekke din postkasse for information om helhedsplanen, hvis du bor i Gellerupparken eller Toveshøj. Alle beboere i Gellerup har modtaget en folder i deres postkasse, som omhandler helhedsplanen. I folderen gør vi status på, hvad der allerede er sket, og vi beskriver, hvad der kommer til at ske frem til afstemningen om helhedsplanen, som forventes at finde sted til sommer. I folderen gennemgår vi også, hvordan genhusningen2021-03-25
Afd. 4: Udsynet bliver ikke ringere ved renoveringen af blokkene
I sidste nummer af Skræppebladet var der en anmeldelse af de nye prøvelejligheder i Gellerupparken, lavet af Skræppens udsendte, som havde været på besøg i forbindelse med åbent hus-arrangementet i opgang Gudrunsvej 46. Som tidligere mangeårig beboer i Gellerupparken skrev Bo Sigismund, at besøget var skuffende. Han mente, det så ud som en discountløsning, og han opfordrede til flere prøver og til at lytte til beboernes oplevelser.2018-04-29
Afd. 4: Beboermøde med store diskussioner
Khaled Mansour blev valgt til dirigent og startede med at konstatere, at mødet var indkaldt rettidigt. Derefter fulgte beretning fra formand for afdelingsbestyrelsen, Helle Hansen, som kunne fortælle, hvad der var sket i afdelingen siden sidste møde. Hun gjorde lidt reklame for Gellerupparkens hjemmeside www.gellerupparken.dk, som var blevet forbedret siden sidst og fortalte, at det nu var blevet nemmere at klage over naboerne via en formular på hjemmesiden.2012-06-01
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2011-08 Oktober