En aften med Sigrid

Det er sidste aften med den 31-årige “foto-kunstner” Silvio Zangarini i Sigrids Stue

Ved bordet i køkkenet sidder nogle piger og fifler med deres fotos, som ligger på aflange plancher, og projektkurator Ann-Sofie Christensen smalltalker med pigerne. I det andet rum står tre af Silvios venner og laver rammer til udstillingen dagen efter. Et par af pigerne viser stolt deres fotos frem. De er lavet med de hjemmebyggede kameraer og fremstiller motiverne lyst, mens baggrunden er sort.

Projektkurator på Sigrids Stue, Ann-Sofie Christensen (t.h.), holder af miljøet i Gellerup.

Projektkurator på Sigrids Stue, Ann-Sofie Christensen (t.h.), holder af miljøet i Gellerup.

Da børnene er gået et par timer senere, sætter Silvio, Ann-Sofie og jeg os rundt om bordet og smalltalker om projektet og om, hvordan de har oplevet det hele. Silvio er kommet her, fordi hans kæreste studerede ved Aarhus Universitet, men hun flytter nu videre til Holland, og Silvio vil tage med og se, hvad der dukker op af muligheder. 29-årige Ann-Sofie er kommet til Aarhus fra London, og for hende ville Aarhus ikke have været det samme uden Gellerup.

”Jeg er vokset op på Vesterbro i København, og jeg holder af et miljø, der ikke er som Aarhus generelt – meget pænt og stilrent – og sådan er Gellerup ikke, og det er det, jeg holder af,” siger Ann-Sofie Christensen.

En iransk ven af Silvio kommer ind sammen med sin kone, og han fortæller på livet løs om blandt andet iransk kunst. Der lyttes intenst i den uformelle atmosfære.

Den italienske fotograf Silvio Zangarinis fotokunstværk om Gellerup blev udstillet i Sigrid Stue.

Den italienske fotograf Silvio Zangarinis fotokunstværk om Gellerup blev udstillet i Sigrid Stue.

Vil projektet fortsætte?

Siden august 2011 har fire kunstnere huseret i Sigrids Stue. Først indhyllede nordirske Sandra Johnston Gellerup i lydcollager, så kom den amerikanske Mario Ybarra, Jr., med sin streetkunst og sit tegneunivers, så blev tegneuniverset fortsat af britiske Daniel van der Noon, inden Amitis Motevalli under temaet Fantastic Femmes lavede workshops for piger med fokus på etnisk håndværk. Nu er så Silvio Zangarini rejst af sted, men han håber på, at han i foråret kan fortsætte projektet i anden form.

Sigrids Stue, der i efteråret huserede i den tidligere skovbørnehave ved Gellerup Bibliotek, har nu midlertidig adresse i Foreningernes Hus på Gudrunsvej 10 A.
”Hvorvidt vi overlever på langt sigt, kan vi kun se frem til maj måned, hvor jeg er ansat til. Hvad der sker derefter, må tiden vise,” fortæller Ann-Sofie Christensen.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2012-10 december

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2012-10 december side 10
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2012-10 december

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data