Hvordan skal fremtidens almene Aarhus se ud?

Debatmøde med byrådspolitikere i april

Af Hans Esmann Eriksen, arkivfotos

I de næste 20 år vil antallet af indbyggere i Aarhus stige med 80.000 personer. Det viser planerne for byens udvikling, som blev offentliggjort for snart tre år siden. Men hvor skal de nye indbyggere bo?

Aarhus Kommune har i sin kommuneplan angivet muligheder på havnen, i Lisbjerg samt syd for Aarhus. Derudover er der anvist muligheder for at bygge i det eksisterende byområde.

Byplanlæggerne har foreslået, at en stor del af det fremtidige byggeri bør foretages som højhusbyggeri eller som etagebyggeri i seks til otte etager. Det er en byggeform, som anvendes i mange store europæiske byer, hvor der er begrænsning på byggegrunde. Nogle vil sige, at danskerne foretrækker at bo tæt og lavt og i villaer. Andre vil sige, at det bliver der hverken plads eller råd til i fremtidens Aarhus.

”Hvor skal de ressourcesvage bo i fremtiden?”

Privat eller alment boligbyggeri

Hvem er det, der flytter til Aarhus? Det er der mange meninger om. Borgerlige byrådsmedlemmer giver ofte udtryk for et ønske om, at de, der flytter til byen, er unge familier med to gode indkomster. Gode skattebetalende borgere, som gerne vil bo i ejerbolig.

Andre giver udtryk for, at der i fremtiden vil være lige så stor en andel af ressourcesvage borgere – enlige med børn og uden arbejde. Den ressourcesvage del af befolkningen har ikke råd til at bo i ejerboliger. Hvis den fremtidige forøgelse af boliger alene bliver i form af ejerboliger, vil de fattige blive tvunget ud i kommunerne omkring Aarhus eller ind i de eksisterende almene boliger. Det sidste vil forøge ghettoiseringen af den almene boligmasse i Aarhus.

Boligorganisationerne har et udspil klar

For flere år siden besluttede Aarhus Kommune, at 25 procent af nybyggeriet i Aarhus skulle være alment, men beslutningen er ikke fulgt op af handling. For de næste år er der kun kvoter til ganske få familieboliger i Aarhus, så hvor skal de fattige bo?

Det spørgsmål vil boligforeningerne i Aarhus gerne være med til at besvare. Problemstillingen skal debatteres med politikerne i Aarhus, og debatten skal ske inden kommunalvalget til efteråret. Det er mange år siden, kredsen i Aarhus på denne måde er gået ud i en offentlig debat med kommunen om et emne, som ligger boligforeningerne meget på sinde.

Debatmøde på hotel Scandic

5. kreds i Boligselskabernes Landsforening arrangerer debatmøde på Hotel Scandic sidst i april måned, efter deadline på dette blad. Skræppebladet vil derfor i næste nummer følge op på debatten på mødet.

Læs også

Millioner går uden om Gellerup
"Vi forventer at blive tilgodeset, hvis vi skal løse de problemer, som vi har med en række socialt udsatte boligområder. Det kræver, at vi får tilført nogle ressourcer," sagde borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard i maj 2012 til flere medier. Anledningen til udtalelsen var uddelingen og fordelingen af den 354 millioner kroner store udligningspulje, som skulle flytte penge fra kommuner med få sociale udfordringer til kommuner2013-04-28

Pengene skal hegnes ind
På en måde kan man naturligvis godt forstå, at Aarhus har brugt det ekstra tilskud på 45 mio kr. til dække nogle af kommunens almindelige udgifter. Finansministeriet har behandlet kommunerne hårdt, og pengene blev derfor brugt til at mildne virkningerne af de snævre rammer. Forhåbentlig har det betydet, at handicappede, ældre eller andre ikke er blevet ramt helt så hårdt af de generelle sparerunder. Men det var jo ikke2013-04-28

Lederen
Kommunalvalget står for døren. Som almen boligorganisation er det vigtigt, at vi har et godt forhold til kommunalpolitikerne. Vi skal formå at formulere og formidle vores ønsker til de næste års samarbejde så tydeligt, at vælgerne tæller dem med, når de sætter deres kryds til november. I dette nummer af Skræppebladet beskriver vi flere situationer, hvor samarbejdet mellem kommunen og boligforeningerne bliver væsentligt. Situationer, hvor det ikke er nok2013-04-24

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2013-04 Maj