Malene nåede hjem til jul

Rækkehuset på Baunevej i Hasselager er blevet udstyret med ekstra ventilation, som skal forebygge svamp og fugt

Fem dage før jul kunne afdelingsformand Malene Tran flytte tilbage til sit rækkehus på Baunevej i Hasselager. Sammen med sin 14-årige søn var hun i oktober blevet genhuset, efter at der var fundet skimmelsvamp i rækkehuset, og fordi sønnen måske fik næseblod på grund af det dårlige indeklima.

Skræppebladet skrev i november om, hvordan afdelingsformanden ikke vidste, om hun ville nå hjem til jul.

”Vi nåede hjem, men vi holdt jul hos noget familie, fordi vi ikke kunne nå at komme på plads på så kort tid,” fortæller Malene Tran til Skræppebladet.

Malene i sin stue, der er pakket ned, mens hun venter på, at den renses for skimmelsvamp. Arkivfoto af Kirsten Hermansen, Skræppebladet december 2013.

Malene i sin stue, der er pakket ned, mens hun venter på, at den renses for skimmelsvamp. Arkivfoto af Kirsten Hermansen, Skræppebladet december 2013.

Nymalede vægge og nyhøvlet gulv

Mens Malene og hendes søn var genhuset, blev noget af tapetet i stuen og værelset dampet af, og væggene renset og malet. Og gulvet i stuen er blevet afhøvlet og lakeret, ligesom der er blevet opsat ventilation i stuen og en ny ventilator på toilettet, som skal hjælpe med at dæmpe luftfugtigheden.

”Det var meningen, at det kun var en og en halv væg, der skulle have været renset af i stuen og værelset. Jeg valgte dog selv at pille resten af tapetet af for at være helt sikker på, at vi fik renset alt svamp og fugt af væggene. Den udgift er blevet betalt via min vedligeholdelseskonto og er løbet op i en regning på 11.000 kroner,” fortæller hun.

Underlig gulvlugt

Malene Tran håber, at de ting, der er blevet gjort for at forbedre boligen, virker. Foreløbig kan hun konstatere, at luftfugtigheden ikke er så høj, som den plejer at være. Men hun oplever desværre stadig, at der kommer en underlig lugt, når folk går på hendes stuegulv.

”Det kommer ligesom en lugt af gammel kælder op fra gulvbrædderne, men jeg har ikke nogen kælder. Og jeg synes også, at det nyafhøvlede gulv allerede har fået en mærkelig farve og nogle store revner,” siger Malene, som dog håber på, at indeklimaet i rækkehuset bliver bedre fremover.

”Jeg har bedt om at få rapporten om huset tilstand, når den er klar. Og så er jeg spændt på at se min varmeregning, fordi den nye udluftning i stuen og på toilettet kører 24 timer i døgnet. Så hvad mon det koster mig?” spørger Malene Tran.

Plet i loftet

Foreløbig giver Malene Tran det en ny chance at bo i det lille rækkehus, der er hendes drømmested. Hun og sønnen har dog allerede oplevet, at nogle af generne er vendt tilbage. Det gælder sønnens næseblod, og at både Malene og sønnen igen har brug for at tage astmamedicin.

”Og i min søns værelse kan jeg ane en plet i loftet, hvor der tidligere var en fugtplet, der nærmest voksede hår på. Loftet er ikke blevet malet, men kun vasket af. Jeg håber ikke, at fugten kommer igen,” siger Malene Tran.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2014-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2014-01 Februar side 14
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2014-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data