Stemmer ved søen
For femte år i træk arrangerede Litteraturen på Scenen, Aarhus Litteraturcenter og den lokale kulturforening KulturGas heldagsarrangementet Sommerstemmer
Af Sean Ryan Bjerremand
Hvordan gengiver man et kulturarrangement ved foden af Brabrand Sø på en måde, som går ud over en steril gengivelse af : ”fra det ene tidspunkt til det andet optrådte Naja Marie Aidt; hun så ud til at nyde at være hjemme i lille Danmark, og folk sad rundt omkring i græsset, og alt var meget idyllisk. Og så kom de næste medvirkende…”?
Som en rejse
Det er for mig med kulturelle begivenheder som med en rejse: At oplevelsen helt afhænger af, hvordan man subjektivt trækker den ind i sindet. Der findes næppe én af de tilstedeværende, som ville gengive deres oplevelse af en sådan event fuldstændig ens. Og det er nok heller ikke meningen, lige så lidt som det giver stor mening at kaste sig ud i en analyse af digtene, da hyldesten til det umiddelbare står centralt på en så flot solskinsdag, og der er noget for enhver smag. Ikke to vil opleve digte og prosa og musik ens –det kan ikke lade sig gøre.
Det var solbrillevejr ved søen.
Naja Marie Aidt venter på sin taxi.
Blandede boder
Oppe i teltene er der boder fra Godsbanens Litteraturcenter, hvor der er salg af bøger. Tre yngre mennesker skiftes til at stå i boden, hvor der er tilbud på eksempelvis deres antologi fra tidligere på året. Ved siden af står Kirkens Korshær med litterære tilbud. Jeg kikker lidt på en gammel digtsamling fra begyndelsen af 1980´erne af Lene Krogh Bertram. En ældre mand i boden og jeg enes om, at det i dag nok mest er på internettet, den slags udgives. Sørgeligt, for ærligt talt – der er altså noget herligt rustikt over den tids bøger, udgivet på mindre forlag.
Århus, når det er bedst
Digte, noveller og musik, der fremføres under åben himmel, åbner op for en unik stemning. En pige fra Godsbanen går rundt i lang, sort skjorte. Hun har ligget i græsset, for der er græsstrå på hendes kjole. Både hun og jeg har kameraet fremme, og når hun går rundt, har hun kameraet på ryggen.
Børnefamilier af både gammel-dansk og ny-dansk oprindelser sidder rundt om i græsset. Inden for få meters afstand ses børn kun med ble, få meter væk fra børn i somalisk tøj. Børnene løber rundt, og nede ved vandet er der bål med snobrød. Kærestepar i alle aldre ligger i armene på hinanden i græsset.
Naja Marie Aidt har læst og står nu og lytter på, inden hun skal med en taxa. Forfatteren Tobias Dalager og jeg får en god snak om kunst i ordets bredeste forstand, og blandt andet går snakken på Naja Marie Aidts bog, skrevet sammen med to andre forfattere. Jeg mindes de to gange, hvor jeg har forladt fødebyen Århus til fordel for Esbjerg, og reflekterer over, at jeg begge gange er vendt tilbage fra det vestjyske med en stærk intention om at nyde godt af kulturlivet i byen. Tobias og jeg er enige: Det her, det er Århus, når byen er bedst.
Kærestepar nyder dagen og hinandens selskab.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2014-06 Juli
