Lederen

Velkommen til fremtiden

Nu sker der endelig noget med helhedsplanen for Gel­lerup og Toveshøj. Det sagde vi også i sidste num­mer af Skræppebladet, hvor vi bragte en histo­rie om åbningen af den nye kunstgræsbane i Gelle­rup. Dette var det første store skridt på vejen.
For nyligt blev planerne for 1000 kommunale arbejdsplads­er afsløret. Her er højt til loftet og ikke fri for ambitioner og visioner. så er det spændende om området får det løft som politikerne og beboerne ønsker.

Det ser også spændende ud, især hvis beboerne også får lov til at bruge de forskellige faciliteter i bygningen inklusive restaurant og café. Man har snakket om de 1000 arbejdspladser længe, og nu, hvor der er kommet noget konkret at holde sig til, bliver det spændende at se, området udvikle sig endnu mere. Vil de kommunale ansatte være bange for at komme i Gellerup og vil området til sidst få det løft, som helhedsplanen lægger op til? Det er store spørgsmål, hvor svaret ligger langt ude i fremtiden, men indtil da, er det spændende at se, hvordan området ser ud.

Og selvom der nu er mange gener, såsom vejarbejde, mudder over det hele, afspærringer, vanskelige parkeringsforhold og larm tidligt om morgenen, er folk også spændte på, hvad der sker, og hvordan området kommer til at se ud.
For lige nu er det svært at forestille sig, at den omgang byggerod på et tidspunkt udvikler sig til en attraktiv bydel. Det er meget forståeligt for dem, der bor i det hver dag, men vi må alle være tålmodige og tage det, som det kommer.

Samtidig med at der sker noget fysisk i områderne, skal beboerne også yde noget. Derfor tager repræsentantskabet i november på et seminar, hvor temaet er lokal bæredygtighed. Her skal diskuteres affald, hvordan man ved affaldssortering styrker afdelingens økonomi, hvordan man styrker en afdelings sociale liv, og hvordan vi som beboere kan passe bedre på miljøet: skal vi f.eks. til at dele bil eller afskaffe sprøjtegifte.

Der skal også tales om ”ejerskab”. Føler vi om beboere et ejerskab over vores afdeling, når vi ikke ejer vores lejlighed? Er det vores hjem, eller er det bare et sted, vi bor? Det er store spørgsmål, og forhåbentligt kommer vi tættere på et svar eller i det mindste får vi diskuteret det grundigt.

Så godt seminar til dem, som skal med, og jeg håber, at I tager en masse med tilbage, som beboerne kan bruge.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2015-09 November

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2015-09 November side 2 forsiden af magasinet 2015-09 November

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data