“Fremtidsudsigten” for Sonnes­gårdens beboere

Der sker mange ting på godsbanearealet, som er nabo til afdelingen

Indenfor det seneste år har beboerne i Sonnesgården kunnet betragte livet på godsbanearealerne, som afdelingen har til nærmeste nabo, på den modsatte side af gaden.

Det er jo stadig IC4-togene, som er de mest synlige, og derefter aktiviteterne ved DSB’s gamle bygninger. Her er der i dag café, udstillingslokaler, værksteder af enhver art, snedker, tømrer og smedje, hvor kreative mennesker kan udfolde sig.

På en del af arealet modsat det bebyggede areal og nærmere Sonnesgården ligger det, som i folkemunde er blevet døbt ”Lille Christiania”. Idet det er tæt på Gaarden, har det også været det, som afdelingens beboere har haft størst fokus på, især da der har været udfoldet stor aktivitet og kreativitet på stedet i form af meget fantasifulde frembringelser af småhuse, planteanlæg og installationer. Men det har nok været den høje bas ved lørdagsfesterne, som måske har givet søvnløse nætter hos nogle.

Hvad sker der på godsbanearealerne?

Fordi vi var interesserede i, hvad der skete i området, inviterede bestyrelsen i Sonnesgården en repræsentant for kommunens planlægningshold samt en repræsentant for ”Lille Christiania” over for at fortælle om de fremtidige planer for hele godsbanearealet.

Byplanlægger Morten Strunge forklarede, at målet med at lave det nye areal er at skabe en ”kulturakse” fra Aros over Godsbanen og til Botanisk Have. I denne akses frie areal skal der skabes et åbent område med en blanding af faciliteter for fritid, uddannelse, boliger og erhverv.

Byplanlæggerne vil i videst mulig omfang tage landskabelige hensyn i forbindelse med åen og Brabrandstien og til udbygningen af stisystemet i området. Alt byggeri skal naturligvis overholde de normale bygningsnormer, men man tilstræber også en variation i byggeriet, og lidt ”skæve” placeringer og arkitektur vil blive tolereret.

Flere byggeprojekter er vidt fremskredne. Arkitektskolen bliver nok noget af det første, som går i gang sammen med kollegiebyggeri og boliger.
Her er der i øjeblikket en grænse på seks etager i højden, men måske forhøjes udnyttelsesgraden til 12 etager senere. Der er tillige taget højde for behovet for parkeringspladser, som bliver i parkeringshuse, da grundvandsstanden forhindrer etablering af parkeringskældre.

Endeligt er det planlagt at føre en vej fra Søren Frichs Vej over arealet ind i Sonnesgade, men det er først engang, når eller hvis DSB nedlægger den del af deres aktiviteter, der foregår der.

Hvad er “Lille Christania”?

Anden del af mødet omfattede et emne med en noget kortere tidshorisont, nemlig aktiviteterne i ”Lille Christiania”, som skal være afsluttet ved udgangen af 2017.

Her fortalte Christian Juul Wendell fra projektet om, hvorledes det hele begyndte for nogle år siden, hvor en gruppe besluttede sig for at lave noget, der skulle være modvægt til det etablerede, som blev vist i forbindelse med Aarhus Festuge.

Det, som skulle have varet én uge, blev tidsmæssigt forlænget adskillige gange.
Det fik navnet Institut for X, idet X er en variabel faktor, og det har projektet også været. Det blev startet af et hold unge arkitekter og designere, som satte sig for at tilføre byen små byrum rundt om i byen, små oaser, hvor man kunne hygge sig og mødes.

Christian Juul Wendell forklarede, hvordan det hele begyndte.

Christian Juul Wendell forklarede,
hvordan det hele begyndte.

Skal fremme fællesskabet

Det skal være en del i byen med mange aktiviteter, hvor århusianerne kan udvikle sociale miljøer og fremme fællesskabet. En åben attitude og et sted, hvor alle med lyst og energi kan udfolde sig med hver deres ideer og gå i gang. Et sted, hvor man hjælper hinanden og byder nye velkommen.

Med tiden er der kommet bredde i grupperne, så det omfatter alle former for håndværk, ingeniører, designere og arkitekter. Intet er dog overladt til tilfældighederne, haven på godsbanen er med tiden udviklet til et spændende sted, som er værd at besøge.
Alle vil blive vel modtaget, og det er tilladt at være nysgerrig.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2016-01 Februar

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2016-01 Februar side 13
i sektionen Kommentar

forsiden af magasinet 2016-01 Februar

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data