Kvinder skaber teaterforestilling i Gellerup

Århusianske kvinder er med til at lave Community Play på EUTOPIA STAGE med premiere 4. juni

20 århusianske kvinder med baggrunde fra 12 forskellige lande og en aldersspredning fra 19 til 66 år, og en enkelt lille pige på seks år, er siden starten af april hver tirsdag og onsdag mødt op på EUTOPIA STAGE for at være med til at skabe en forestilling om kvinder, af kvinder og med kvinder.

Kvinderne er i gang med at skabe deres egen rolle i forestillingen, og her kan klæd ud-tøj hjælpe med at få smidt hæmninger og generthed væk.

Kvinderne er i gang med at skabe deres egen rolle i forestillingen, og her kan klæd ud-tøj hjælpe med at få smidt hæmninger og generthed væk.

Under kyndig instruktion af EUTOPIA 2017’s kunstneriske leder, Brigitte Christensen, er kvinderne selv med til at skabe forestillingen, der skal have premiere 4. juni. For at det kan nås, er det nødvendigt, at kvinderne fra midt i maj begynder at øve hver eneste dag frem til premieren, fortæller hun.

Erfaren instruktør

Brigitte Christensen har mere end 25 års erfaring i at instruere denne form for teater med ganske almindelige mennesker, hvor størstedelen aldrig før har stået på en scene. Formen har hun udviklet i forestillinger produceret over det meste af Europa. De kaldes Community Plays, borgerspil eller folkets teater. En hel speciel teknik, der gør det muligt at skabe en stærk og engageret gruppe, på tværs af sociale, aldersmæssige og andre skel, der normalt gør det svært at mødes.

”Hele processen bygger på, at med præstationen, forestillingen, i mente, yder alle deres maksimum. Deltagerne finder deres kreative styrke, og med en stærk gruppe i ryggen overskrider alle de grænser, de tror, de har.

Mennesker finder sammen i meningsfyldte fællesskaber, nye relationer og venskaber skabes for evigt, og den kreative kraft vil fortsætte i det enkelte individ, også efter forestillingen er slut,” fortæller Brigitte Christensen.

Bydækkende besætning

Den store gruppe kvinder, der har meldt sig til at være med, kommer fra hele Aarhus: Lystrup, Risskov, Borum, midtbyen, Brabrand og Gellerup, og de har mange forskellige baggrunde: Afghanistan, Rusland, Letland, Montenegro, Usbekistan, Palæstina, Iran, Indonesien, Kuwait, Ægypten, England, Norge og Danmark.

Sammen med Brigitte Christensen er kvinderne efter de første to ugers træning gået i gang med at skabe forestillingen.

”Endnu er det alt for tidligt at fortælle om handlingen i stykket, ud over at rollerne vil blive bygget op omkring kvindernes egen baggrund,” afslører instruktør Brigitte Christensen.
Hun får senere hen i forløbet hjælp af andre professionelle teaterfolk, blandt andre scenografen Catia Hauberg, som skal være med til at skabe forestillingen.

”Som professionelle skal vi sikre, at alle de medvirkende kvinder yder deres allerbedste, og at ingen lades i stikken, så de oplever projektet som et fantastisk forløb, hvor de alle er med til at skabe en smuk forestilling,” lover Brigitte Christensen.

EUTOPIAs kunstneriske leder, Brigitte Christensen, og kvinderne er sammen om at skrive teaterstykket.

EUTOPIAs kunstneriske leder, Brigitte Christensen, og kvinderne er sammen om at skrive teaterstykket.


Kom og se forestillingen

EUTOPIAs Community Play har premiere lørdag den 4. juni kl. 17.30.
Men det er også muligt at se stykket grundlovsdag, søndag den 5. juni kl. 17.30. Samme dag holdes grundlovsfest på Den Jordiske Freds Plads foran Gellerup Kirke. Her vil det efter forestillingen være muligt at deltage i den store fælles grill-spisning – læs mere på www.Gellerup.nu.

Billetter bestilles/købes via www.eutopia2017.dk
EUTOPIA STAGE er det gamle Gellerupscenen, under broen ved Gudrunsvej 78.


Gellerup er EUTOPIA i 2017

Teaterprojektet ”Community Play” er en kulturel begivenhed produceret af EUTOPIA 2017, der skal være med til at forberede Aarhus på næste sommers store fuldmånebegivenhed i Gellerup i forbindelse med Kulturhovedstad 2017. Her er Gellerup vært for EUTOPIA INTERNATIONAL FESTIVAL, der løber af stablen den 26.-30. juli 2017.
Læs mere på www.eutopia2017.dk

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2016-04 Maj/juni

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2016-04 Maj/juni side 10-11
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2016-04 Maj/juni

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data