Gellerup.nu og her (sept ’16)

Det fortæller vi om i magasinet, som beboerne i Gellerupparken og Toveshøj får sammen med Skræppebladet

Af Birger Agergaard

Kontanthjælpsreformen og 225-timers reglen fylder virkelig meget i Gellerup-beboernes bevidsthed.
Hvis de ca. 600 kontanthjælpsmodtagere i Gellerup ikke kan finde mindst 225 timers lønnet arbejde, står de til at miste boligydelser, og samlevende kontanthjælpsmodtagere risikerer at tabe den enes kontanthjælp. Jo flere børn, jo mere mister de.

Konsekvensen vil for nogle være, at de ikke kan betale huslejen.

Næppe mange tror på, at de alle kan finde arbejde. Men Det boligsociale Sekretariat og boligforeningen forsøger både at hjælpe den enkelte med jobsøgning og med at skabe nye jobmuligheder. Det kan du læse om i vores jobtema.

Kan man ikke finde lønnet arbejde, kan det være ide at starte egen forretning. Det har Eyad Hassan forsøgt, og nu driver han EMAH købmandsforretning i City Vest, Hans motto er: Man skal aldrig give op.

Gellerup.nu starter to nye kurser: dels et bydelsreporterkursus, så flere frivillige kan være med til at fortælle historier fra Gellerup, og dels en række små videoworkshops for unge. Dem laver vi sammen med andre medier i Gellerup.

De to kommende beboerhuse i Gellerup er vigtige elementer i Helhedsplanen, men det har – af gode årsager – trukket ud med begge. Nu ser det ud til at lysne!

Vi ser frem til den kommende gadefest for de nye veje i Gellerup – det foregår 16. september med cirkus, shuttlebus og navngivning af ’Bygaden’.
Sommeren har været rig på aktiviteter, og vi bringer en to-siders foto-kavalkade med nogle af dem.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt