Afd. 6: Genbrugsplads får nyt liv
Afdeling 6 – Holmstrup
For fremtiden bliver der betjening mindst hver søndag
Tekst og fotos Jens Skriver
Holmstrup Marks Genbrugsplads, der tilhører afdelingerne Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgården samt grundejerforeningen Bifrost, har et stykke tid levet et stille liv.

Kaffe og dram nydes.
Nu har Niels Jensen og Bo Frisk taget initiativ til, at den i det mindste bliver betjent hver søndag fra kl. 13-15. Det skete med en genbrugsdag, hvor der bl.a. blev budt på Aronia-hjemmebryg, der er lavet af Aroniabærrene, som vokser ved Netto. Mange benyttede sig af lejligheden til at komme og se, hvad der foregik, og adskillige skrev sig op til at tage en vagt. Muligvis bliver der også betjening andre dage end søndag.

Pia har meldt sig som frivillig.
Kom og kig
Hele ugen bliver her afleveret alt muligt, men kommer man, når der er betjening, er man sikker på, at det, der kan genanvendes, også bliver genanvendt. Der er også mulighed for at se de gode ting, der er sat fra. Alle kan komme og se, om de kan finde noget, de kan bruge.
Jeg så ældre DAB-radioer, et fuldt anvendeligt fotografiapparat til filmruller og mobiltelefoner. Det er måske ikke noget, der kan genbruges, men hvem ved?
Lewin fra Fjældevænget kom på besøg og så, at noget kan bruges. Han var i færd med at fjerne brugbare stikkontakter fra elkabler. Kobberkernerne kan bruges, så elkabler kan sælges.
I den senere tid er Genbrugspladsen blevet misbrugt af uvedkommende, der har stillet affald derhen. Derfor bliver der sat lås på portene, så kun beboerne fra de berørte afdelinger og grundejerforeningen kan benytte pladsen.

Lewin sorterer kabler.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2017-07 November