Spis Hasle Bakker

Initiativ med sigte på kommende generationer

Færdes man på stierne vest for Odinsgården ved institutionerne og skolen, viser et skilt, at her er anlagt Spis Hasle Bakker, og ser man nøjere efter, viser det sig, at her er plantet adskillige spændende træer og buske, og at der er anlagt en ny sti.

Jeg mødtes med Henny Jørgensen, Lewin Stöck og Charlotte Hjarup fra projektet, der fortæller, at her foreløbig er plantet 27 træer og buske.

Skovhaven

Ved indgangen er der plantet en spisekastanie, der tidligst kan give frugt om 30 år, og overfor den en valnøddebusk. Begge er først fuldt udvoksede om 100 år.

”Det er et projekt for fremtiden og kommende generationer,” fortæller Charlotte.

Der plantet flere slags hassel, og de klassiske frugttræer er repræsenterede med tre æbletræer, tre blommetræer og tre pæretræer. Der er også plantet tre morbærbuske, og morbær kan ikke købes. Der bliver ikke anlagt bed. Haven er for alle, og skiltet fortæller, at man må tage det med, man kan have i en hat. Folk skal også kunne følge med i, at planterne vokser op.

Der er blevet høstet hindbær, som stammer fra en have, der tidligere lå i området. Og de er blevet til syltetøj. Slåen og rønnebær voksede her også i forvejen. Gruppen har planer om at plante meget mere, ikke mindst eksotiske ting, som man håber, at nogen vil fortælle om.

Jeg undrer mig over, at der hænger gamle CD’er på nogle planter, men de er til advarsel for dyr. Der er også sat beskyttelse op omkring planterne. De skal hjælpes i gang, ligesom der er plantet et læhegn til beskyttelse af eksotiske planter.

Fra venstre Lewin, Henny og Charlotte,

Fra venstre Lewin, Henny og Charlotte,

Det praktiske

Hele projektet er skabt i samarbejde med Smag Århus og kommunen, der har anlagt en ny sti. Nordeafonden har bevilget 15.000 kr. Stien kommer oveni. Det er vigtigt, at der er adgang for kørestolsbrugere. Deltagerne har fået inspiration af den måde at dyrke jord på, der kaldes permakultur. Herved laves skovhaver, hvor der sættes pap op om planterne for at holde ukrudt væk.

Man kan også gå op i andre sorter end de traditionelle. ”Hvad kan vi lære at spise?” spørger Lewin. ”Ukrudt kan ved den rette behandling også spises. Det kan stauden Hosta f. eks. også. Vi har også planer om at plante mynte og oregano.”

Charlotte høster hindbær.

Charlotte høster hindbær.

Kommunen overtager kontrakten

Aktiviteten har kontrakt for et år, så kan kommunen tage over, og samarbejdspartnerne er klar, når aktiviteten er klar til at udvide, men den skal selv etablere supplerende stier. Kommunen holder hånd i hanke med, hvad der bliver ryddet. F.eks. er der strikse ordrer om, at egetræer skal blive stående, men der har ikke været noget i vejen for skabe en hule ved at fælde træer.

Flere ideer er blevet luftet, og der er tanker om arrangementer som samle- og podedage.
”Det er smadderspændende og herligt at lave noget til alle,” slutter Charlotte.
Aktiviteten kan træffes på Spishaslebakker[AT]gmail[DOT]com

IMG_1163

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2017-08 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2017-08 December side 12
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2017-08 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data