Beboerrådgivningen i Gellerup flytter

Fremover kan Gellerupparkens beboerrådgiver træffes i Yggdrasil

Tekst Abeline Asingh, beboerrådgiver i Gellerup. Arkivfoto (kun online)

I uge 37, 10.-14. september, flytter Beboerrådgivningen fra Gudrunsvej 16, 1. th. til ”Det Gule Hus”, Yggdrasil, Dortesvej 35A.
Dels er det blevet en lidt for stor og dyr lejlighed kun at sidde én person i, og dels er Beboerrådgivningen blevet en del af Den Boligsociale Helhedsplan, som er startet den 1. august. Yggdrasil, som nu også hedder Det Boligsociale Hus, bliver stedet, hvor alle de boligsociale medarbejdere de næste fire år vil sidde.
Det bliver helt sikkert et spændende og levende hus, som I beboere vil være en stor del af, og som vil give en masse nye muligheder.
For Beboerrådgivningen er flytningen den eneste ændring, der sker. Jeg får mit eget kontor og I, der bor i Gellerup, vil som nu kunne få den samme hjælp af mig, og naturligvis med tavshedspligt.

Jeg vil fortsat have træffetid tirsdag fra kl. 10-12 og torsdag fra kl. 15-18. Udover de tidspunkter kan I bestille tid på det samme nummer, som jeg har nu, nemlig 61282150.

I ugen, hvor jeg flytter, vil det nok både for jer og for mig blive lidt kaotisk, men jeg vil naturligvis hænge sedler op om, hvor I kan finde mig.

Uge 38 har jeg ferie, men fra den 24. september skulle alt gerne være helt normalt igen.
Jeg vil glæde mig til at se jer alle i vores nye lokaler.

Afd. 2-3-6-11-12:

Til beboerne i Søvangen, Skovgårdsparken, Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg:

Beboerrådgiver Jens Høgh holder ferie fra den 17. august og træffes igen tirsdag den 11. september.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt