y
 

’Jens Betjent’ stopper efter 40 år i politiet

I 11 år har Jens Espensen sat sit præg på Gellerup og Toveshøj. Til december er det slut

Tekst Christian Andersen, foto Peter From

Jens Espensen siger farvel til området ved en stor reception tirsdag den 11. december.

Jens Espensen siger farvel til området ved en stor reception tirsdag den 11. december.

Jens Espensen er klar i mælet, da han bliver spurgt, om han har nogle gode råd til den kommende leder af Lokalpolitiet i Århus Vest.
”Dem vil jeg nøjes med at give til ham,” fastslår han.

Han har dog en bøn til lokalområdet:
”Giv ham nu en chance, så han kan få lov at sætte sine ben her. Vis ham, at vi er gode til at gøre hinanden gode, så han også får selvtillid. Fordi hvis han bliver taget imod, ligesom jeg blev taget imod, så skal det nok komme til at gå.”

Kærligheden til lokalområdet og stolthed over, hvad han har opnået i samarbejde med andre gode kræfter, er tydelig at høre.

Tømrer og fodboldspiller
Det lå ikke i kortene, at landmandssønnen fra Vellev, ved Ulstrup i Favrskov Kommune, skulle være politimand. Faktisk havde han en tømrerforretning, og han spillede fodbold på højt niveau.
Det var et væddemål med en kammerat, der satte livsvejen for Jens Espensen. De væddede simpelthen om, hvem der først kunne blive optaget hos politiet. Jens vandt, og det gjorde politiet og Århus Vest også.

Karrieren i politiet startede på Ves-terbro i København, hvor han var i fem år, det sidste år som motorcykelbetjent, men i 1983 kom han hjem til Jylland og Århus.
I 2007, da Jens Espensen startede hos den lokale nærpolitistation i Århus Vest, var organiseringen helt anderledes. Stationen fungerede mest som støtteenhed til politigården inde i Århus centrum.
Med Jens’ ankomst som politikommissær fik han samtidig adgang til at sætte sit præg og sin egen røde tråd på stationen.

Skal vi ikke tale hinanden op?
Han beskriver de første møder i Aarhus Kommune og i Gellerupmodellen:

”Jeg sad der og hørte på, hvordan folk havde travlt med at sige, at ”dem der, dem kan vi ikke arbejde sammen med; dem der, de gør aldrig noget, eller politiet passer ikke deres arbejde.”
”De var rigtig dygtige til at fortælle, hvor ringe de andre var,” fortæller han og fortsætter:

”Da jeg havde været her et stykke tid, sad jeg ved sådan et møde og sagde: ”Jeg undrer mig virkelig over, hvorfor I sidder der og nedgør hinanden. Hvad så, når jeg er gået, er det så mig, der får den eller hvad? Skal vi ikke prøve at lave den kultur om og så invitere hinanden ind? Så hvis der er noget, vi er uenige om, så klarer vi det her.”

Dette er langt hen ad vejen Jens Espensens tilgang til politiarbejde: kontakt til og samarbejde med lokalområdet.
Den første tid i Gellerup var præget af, at dette samarbejde skulle opbygges.

’Learning by doing’
”Det blev til mange kopper kaffe i starten med foreninger og beboere. Og så stak jeg ellers fingeren i jorden, og så kom der altså nogle guldkorn, som man godt kunne bruge. Der var også nogle særlige familier herude, hvor jeg fik et indblik i, hvordan er det nu, kulturen er, hvorfor er det, man ser sådan på politiet, som man gør, og det anede jeg jo ikke noget om.

Det kunne jeg ikke vide noget om, jeg kom jo ude fra en bondeby, og jeg anede jo ikke noget om, hvordan det der kultursammenspil er, og jeg anede jo ikke at der var to forskellige muslimske retninger, og vi havde kirken midt i det hele, og at gebærde sig i det, det var simpelthen ”learning by doing.”

”Min filosofi var, og er stadig, at det ikke er nok bare at bekæmpe banditterne. Man skulle ud at fortælle borgerne, at vi var der faktisk for dem, der faktisk ville det ordentligt. Så derfor brugte jeg meget af min tid på at komme ud og fortælle om, hvad vi egentlig ville som politi.”

Samarbejde, samarbejde, samarbejde
Jens Espensen er stolt af det, han har opnået i sin tid i Århus Vest. Men han understreger igen og igen, at det kun er opnået i samarbejde med andre.
Om de første møder fortæller han, hvordan de sagde til hinanden:

”Det kan godt være, vi ikke er enige, men vi melder i hvert fald ud, at vi er enige, både til presse og ledelse i kommunen, boligforeningen og i politiet, som er de tre største aktører herude, og dermed stå som en samlet enhed. Og dermed også gøre hinanden gode, men stadigvæk holde fast i vores kompetencer. Så jeg er politimand. Familiecentret, de er familiecenter, Anders Glahn, han er Børn og Unge.

Så vi holder vores faglighed adskilt, men kommer alligevel lidt ind over og hjælper hinanden. Og det synes jeg er lykkedes. Det er en af de ting, jeg er mest stolt af. Det er, at vi hele tiden kender hinanden. Altså vi er gode til at kende hinandens opgaver, men vi er også gode til at hjælpe hinanden i de opgaver, vi har hver især.”

Beboerne får ros med på vejen
”Det er vigtigt at huske på, at 90 procent af beboerne i området er gode mennesker, der prøver at få det til at fungere og holder sig indenfor loven. Det er de sidste 10 procent, der skaber problemer og får opmærksomhed. Og det har vi vundet lidt hævd på herude, hvor vi tager os af dem, der skaber problemer, og dem, der ikke skaber problemer, dem prøver vi at hjælpe.”

Brændeovne?
Det er en 40-årig karriere i politiet, der slutter om en lille måned, men det betyder ikke, at Jens Espensen trækker sig helt fra arbejdsmarkedet.
Han starter nemlig i en virksomhed, der producerer brændeovne.

Det er ikke så meget brændeovnene, der trækker, men fordi han gik efter noget, der var helt anderledes.

”Jeg kunne godt have fået arbejde i et forsikringsselskab eller et vagtselskab eller en kommune, men i min verden kan jeg ikke komme højere op i forhold til ansvar og indflydelse og beslutninger, så nu har jeg det sådan, at jeg var håndværker, og nu vender jeg tilbage til at være håndværker. Og jeg trænger til, at når jeg kommer hjem og aftenen, så er jeg fysisk træt i stedet for at være træt i hovedet. Og jeg trænger også til, at min telefon kan bruges arbejdsmæssigt fra klokken 8-16, men ikke klokken halv tre om natten eller alle mulige andre tidspunkter.”

Det er dog stadig ikke det vigtigste ved valget af den nye virksomhed:
”Der er et godt miljø på den arbejdsplads, og det har været det vigtigste. Det har ikke været, at det var brændeovne, eller hvad det nu var, men at jeg kunne fungere godt. Jeg er jo et meget socialt menneske, så det har været vigtigt, at jeg fungerede godt, der hvor jeg kom hen. Det er faktisk vigtigere for mig end alt muligt andet. Det har jeg gjort her, og det kommer jeg til at gøre der,” slutter Jens Espensen.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt