Stor interesse for at se de nye lejligheder i Gellerup

Fulde huse, da der var åbent hus på Gudrunsvej 42

Tekst og fotos Elsebeth Frederiksen

Lørdag den 26. januar kunne interesserede få et kig på de nye lejligheder i Gellerup. Folk skulle melde sig til for at se lejlighederne, og det var der ca. 180, der havde gjort. Der var dog også flere, som ikke havde meldt sig til, som alligevel kiggede forbi.

Det drejede sig om de såkaldte udsigtslejligheder, som ligger på sjette og syvende sal over den nye vej. De andre lejligheder kaldes citylejligheder, og de ligger i bunden af blokken. De er i to plan.

Cecilie Fisker var kommet forbi for at se lejligheden. Hun er allerede skrevet op til en bolig, men hun er nummer 26 på listen, så der er nok ikke så store muligheder for at få en bolig lige nu.

Cecilie Fisker er helt vild med citylejlighederne og har skrevet sig op til en af dem.

Cecilie Fisker er helt vild med citylejlighederne og har skrevet sig op til en af dem.

”De lejligheder ser jo helt fantastiske ud,” siger hun med begejstring i stemmen.
I dag bor hun alment i Højbjerg, men ville elske at bo i Gellerup, hvis det bliver den nye type lejlighed.
”Jeg er helt vild med, at lejligheden er i to plan,” fortæller hun.

Og lejligheden er også flot. At den har en stue forneden giver mere luft og bedre fordeling af rummene.
Alt er nyt. Dog var der fra nogle af de besøgende lidt kritik af, at det var svært at indrette stuen og køkkenet, som gik ud i et. Men Cecilie er rigtig vild med lejligheden.
”Det ville være fedt at lave en bofællesskab her,” siger hun.

Hun har ingen betænkeligheder ved eventuelt at skulle flytte til Gellerup.
”Det er noget pjat, at nogle er betænkelige ved at flytte herud. Her ser dejligt ud,” siger Cecilie.
Men desværre for hende bliver det jo nok ikke hende, der skal flytte ind.

Der var ikke den bedste udsigt på den vinterkolde dag - set gennem vinduets indbyggede persienne.

Der var ikke den bedste udsigt på den vinterkolde dag – set gennem vinduets indbyggede persienne.

Tildelingsregler
Gellerupparken har fleksibel udlejning. Det betyder, at man kan få fortrin på ventelisten.

Ventelisten til citylejligheder og udsigtslejligheder har Aarhus Kommune ved et påbud bestemt skal opbygges på følgende måde:
– Pendlere – ansøgere, der bor udenfor Aarhus Kommune, men er ansat i kommunen.
Arbejdet skal være minimum 25 timer om ugen og indtægten mindst 150.000 kr. pr. år.

– Arbejde – ansøgere eller ansøgers ægtefælle/samlever er i arbejde. Arbejdet skal være minimum 25 timer om ugen og indtægten mindst 150.000 kr. pr. år. Bor man i afdelingen, kommer man forrest i denne kategori.

– Studerende – ansøgere eller ansøgers samlever/ægtefælle studerer på en videregående uddannelse.
Bor man allerede i afdelingen, kommer man forrest i denne kategori.

– Øvrige – ansøger man i denne kategori, vil kommunen kunne forespørges, om ansøger de seneste seks måneder eller mere har været på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Dette gælder dog ikke, hvis man allerede har en bolig i afdelingen.

Det er bestemt ved lov, at man for at kunne flytte ind i afdelingen skal kunne fremvise ren straffeattest på alle i husstanden, der er fyldt 15 år.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT




 
 
© 1970-2019
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt