Afd. 4+5: Sommerjob for unge er en stor succes i Gellerup og Toveshøj

Afdeling 4 – Gellerupparken. Afdeling 5 – Toveshøj

To uger i sommerferien trak 15 unge fra området i arbejdstøjet for at hjælpe viceværterne med at holde udearealerne rene

Fem unge fra Toveshøj og ti unge fra Gellerup tog i to uger i sommerferien arbejdshandskerne på. De var blevet ansat af de to afdelingsbestyrelser til at hjælpe viceværterne med at samle skrald, spotte hærværk, samle borde-bænkesæt og få kendskab til arbejdet som vicevært.

En af de unge sommerferiejobbere, Dina, siger:
”Det er hårdt at være vicevært. Det er ikke pænt, at der ligger skrald. Man skal passe på sit område.”

Projektet med sommerjob i området er kendt fra tidligere år. Det er et samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne, driften i Brabrand Boligforening og Det boligsociale hus. Formålet har dels været at få de unge til at snuse til arbejdslivet, så de måske vil få lyst til at få et fritidsjob, samt at løfte konkrete vedligeholdelsesopgaver i området. Arbejdstiden er fire timer om dagen.

Der var afslutning for sommerferiejobberne i Yggdrasil, her fik de unge overrakt et OCN-bevis. Nogle unge mangler på grund af tidlig skolestart.

Der var afslutning for sommerferiejobberne i Yggdrasil, her fik de unge overrakt et OCN-bevis. Nogle unge mangler på grund af tidlig skolestart.

Mindre hærværk

Tidligere års indsatser med ungearbejdere har haft en positiv effekt på hærværk i området. Således har afdelingsbestyrelserne fået reduceret deres udgifter til hærværk efter tidligere års projekter med at have unge ansat til vedligeholdelsesopgaver.

De unges læring er blevet dokumenteret gennem OCN, hvor de har skullet vise, at de kan udføre de arbejdsopgaver, de har fået stillet. Herudover har de skullet vise, at de kan overholde aftaler og mødetider. Alle unge klarede opgaven.

Tilfreds serviceleder

Den sidste fredag blev der overrakt OCN-beviser, og det var en meget tilfreds serviceleder for Gellerupparken, Kári Gylfason, der kunne give de unge rosende ord med på vejen:

”Det har været en enorm hjælp at have jer med i sommerferien. Det, I har fået lavet, er rigtig godt, så hvis I fortsætter sådan fremadrettet, kommer det til at gå jer godt i livet.”

Nu hvor sommerferien er ovre, er størstedelen af de unge i samarbejde med Yggdrasil – Det boligsociale hus i gang med at finde et rigtigt fritidsjob. Her vil deres erfaringer med at have et sommerjob komme de unge til gode, når de skal ud og sparke døren ind hos fremtidige arbejdsgivere.


Hvad er OCN? Læs mere om open college network på https://ocn-danmark.dk/

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-05 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2019-05 September side 21
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2019-05 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data