Minister­ros til aktive beboere i Skovgårds­parken

Stor interesse for at komme til at snakke med ministeren, der holdt åbent kontor på driftskontoret

Invitationen til at mødes med boligminister Kaare Dybvad var hængt op i opgangene i hele Skovgårdsparken, dagen, før han kom på besøg.
Ministeren havde sat en times tid af til at mødes med beboerne i afdelingen. Det tilbud var der flere beboere (også tidligere), der tog imod. Efterfølgende var ministeren meget tilfreds med de små møder.

”Jeg har snakket med utrolig mange engagerede beboere. Og jeg synes, der er stor grund til at rose den energi, som folk lægger i at skabe et godt boligområde her,” roste Kaare Dybvad.

Men jeg kan også se på tallene, at der er mange udenfor arbejdsmarkedet, og det er noget af det, som vi gerne vil sikre; at der ikke er boligområder, hvor der er så mange, der ikke er på arbejdsmarkedet. Det tror vi ikke er sundt. Vi tror, du har bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis du også har mange naboer, der er det i forvejen,” forklarede Kaare Dybvad.


Birte Marie Andersen (t.v) og Birgit Fuglsang var de første beboere, som kom til samtale i ministerens åbne kontortid. De fortalte Kaare Dybvad om det demokratiske arbejde i beboergruppen, som stod på i en treårig periode i 2011-13, hvor de aktive beboere mødtes en aften om ugen for at få indflydelse på renovering af afdelingens blokke.
”Vi havde rigtig fingrene nede i bolledejen. Og vi fik indflydelse både på ventilationsanlægget, som truede med at ødelægge vores små værelser, og vi fik også stoppet træfældningen og mange andre vigtige ting,” husker Birte Marie, som glad kunne fortælle ministeren, at hun i dag ikke betaler en krone i varmeregning ud over tilslutningen af hanen. Og det samme gælder for Birgit Fuglsang.


Hanan Yusuf og Shukri Jame med flere.
En større gruppe beboere snakkede med ministeren om manglen på beboerhus og mødesteder for afdelingens unge og ældre.
De lagde ud med at rose, at ministeren kom besøg, og sagde, at han gerne snart må komme igen.
”Fordi at der er blevet gjort så fint rent i afdelingen i løbet af de sidste par dage,” sagde Shukri Jame.
Fritidsjobs til afdelingens unge blev også efterspurgt.
”Tidligere var der kommunale fritidsjobs til unge i Skovgårdsparken, men nu er det kun unge i Gellerup og Toveshøj, der får glæde af det på grund af den boligsociale helhedsplan,” konstaterede Hanan Yusuf.
Og så kritiserede gruppen, at ændringer af busruterne havde gjort det rigtigt svært for især afdelingens ældre at kunne nå frem til bussen. Nu er der kun en med afgang hver time.


Allan Røhl, til venstre for boligministeren, bor i den øverste blok på Sigridsvej. Han havde taget to tidligere afdeling 3-beboere med til mødet med ministeren.
Allan Røhl, 64, stammer fra Norge og er eneste beboer med dansk indfødsret i sin blok. Han roste afdelingen og var tilfreds med at bo her. Og så brugte han ellers tid på at kritisere borgmesteren og hans nedrivningsplaner i Gellerup, hvor Allan har boet i sine unge dage.
”Det er et af de fedeste steder at have haft sin ungdom. Med afviklingsaftalen tvinger man folk til at flytte, der har boet i afdelingen i over 35 år. Den nye helhedsplan har ikke fået en chance. Så hellere afskaffe ghetto-stemplet og droppe de symbolske nedrivninger,” opfordrede Allan Røhl.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-05 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2019-05 September side 5
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2019-05 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data