Indvielse
Af Helle Hansen, fotos Bo Sigismund og Elsebeth Frederiksen
Beboerne i Gellerupparken fejrede den 1. december, at vinteren er på vej, med at holde en vinterfest i den nye port i blok B4. Og i den anledning blev porten samtidig indviet, ved at den røde snor blev klippet over af ægteparret Else og Tage Hansen, der flyttede ind i blokken helt tilbage 1971 og stadigvæk bor der.

Umiddelbart derefter blev der tændt lys i portens vægge og loft, og så dansede røde, grønne og gyldne farver op og ned ad væggene, og så blev der ellers serveret gløgg og æbleskiver og varm kakao til de børn og voksne, som trodsede frostgraderne.

Lidt senere holdt børnene et løbehjulsræs på løbehjul, der er indsamlet af Gellerups klunser Allan Fisker. Og ved bålhytten i Joops Have bag blokken havde Junior Rangerne tændt op i bålfadene. Her kunne beboerne både få varmen og også bage snobrød over gløderne.

50 år på Gudrunsvej
I tirsdags var det et halvt århundrede siden, at Lillian Jonstrup Henriksen flyttede ind på 7. sal i nummer 76, som den første beboer i blokken, der ligger lige over for City Vest. I den anledning blev Lillian om eftermiddagen fejret af sine naboer i opgangen. Og det var både med hjemmebagte boller og fastelavnsboller og varm kakao med flødeskum. Fra Brabrand Boligforening var desuden en digital lykønskning med jubilæet2022-02-03
Afd. 26: Juletræsfest for fjerde år i træk i Østergårdsparken
Julemanden kom selvfølgelig også forbi. Jul og glade dage Juletræsfesten har været en tilbagevendende tradition i de to afdelinger i Østergårdsparken, og i år havde festudvalget sørget for ekstra hygge - vejret viste sig tilmed fra sin mest julede side og bød på sne, der dalede, imens folk summede omkring. Julemand, juletræ og juleslik Festudvalget havde i år overrasket med julelys på alléerne i afd.2018-02-06
Afd. 2: Julemarked i Søvangen
Glimt fra en af de mange julektiviteter i Brabrand Boligforenings boligafdelinger. Her fotos fra Søvangens årlige julemarked: Søndag den 1. december afholdt beboerhusets venner i Søvangen julemarked i deres beboerhus. Der var gang i salget og beboerne blev budt på både gløgg og æbleskiver2014-01-05
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2019-08 December