Afd. 8: Foråret så sagte kommer – og de grønne buske tager form for at skyde igen

Afdeling 8 – Drejergården

Vigtig information til beboerne i Drejergården

Tekst og foto Peter Stampe

Selvom det mærkelige vinterkolde efterår endnu ikke har mistet sit tag, er vedligeholdelsesfolkene gået i gang med klippe de vilde buske ned, så de igen tager form, når foråret engang kommer.

Selvom der er meget arbejde at gøre endnu, skulle billedet gerne angive, at afdelingens grønne områder kommer til at se væsentligt pænere ud, når arbejdet er til ende for denne gang. For i en have/grønne områder er arbejdet aldrig slut. Det fortsætter med variationer, så lang tid der er mennesker, maskiner og redskaber til at udføre arbejdet. Sådan er forholdene også her. Vi ved aldrig, hvad det vil ende med.

Med ovennævnte poetiske betragtninger og nøgterne formuleringer melder afdelingen af for nu.

De grønne områder kommer til at se væsentligt bedre ud.

De grønne områder kommer til at se væsentligt bedre ud.

Rettelse fra februar-nummeret
I sidste nummer af Skræppebladet blev det oplyst til beboerne i afdeling 8, at de kan komme forbi bestyrelsesmøderne. Da det gerne skal være mere tydeligt for beboerne, hvornår det er, kommer her en uddybning:
Som udgangspunkt begynder møderne kl. 17, og fra kl. 17 til 17.30 har beboerne i afdelingen mulighed for at komme forbi, hvis de har spørgsmål eller forslag til bestyrelsen.

Afdelingsbestyrelsesmøder i 2020:
20. april kl. 17 • 23. juni kl. 13
19. oktober kl. 17 • 9. december kl. 17
Formand for afdelingsbestyrelsen Lars Jakobsen kan kontaktes på mail: larsjakobsen@outlook.com eller ved at lægge en besked i hans postkasse i nr. 44C.




Del eller print denne side:  


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT


 
 
© 1970-2020
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt