Kunder i butikken, det er vi ikke

Ord betyder noget – i hvert fald for mig, som beboer i en ”hård ghetto”

Af Helle Hansen, foreningsbestyrelsesmedlem m.m. Foto Bo Sigismund

Helle Hansen foran sin barndomsblok på Jettesvej (A4), der er udpeget til nedrivning. Hun er kandidat til foreningsbestyrelsen for genvalg.

”Man skal ikke true med at gå, man skal true med at blive”, har nogen engang sagt. Ordsproget giver mening for mig efter seks år som medlem af Brabrand Boligforenings bestyrelse. Her har jeg ikke sjældent været i mindretal, fordi jeg er uenig i beslutninger, der er blevet truffet. Det faktum burde måske være et vink med en vognstang om at bruge min tid og kræfter på noget andet, alligevel melder jeg mig til at tage endnu en tørn.

Barn af Gellerup

Med min opvækst i Gellerupparken kan det sikkert ikke undre, at jeg er lodret uenig i det meste i den helhedsplan, der om få dage sendes til urafstemning blandt beboerne i Gellerupparken. En urafstemning, der er besluttet af foreningsbestyrelsen, og som jeg er imod. Jeg mener, at beboerdemokratiet i Gellerupparken bliver unødigt knægtet med en urafstemning, i stedet for at lade afstemningen foregå på et beboermøde.

I det hele taget mener jeg, at beboerdemokratiet er under pres i Brabrand Boligforening. Først med hele processen omkring udviklingsaftalen, der kun med nød og næppe og ved hjælp af trusler blev vedtaget i repræsentantskabet for to år siden. Og nu også med helhedsplanen, der sikkert kommer til at lide samme skæbne.

Som aktiv beboerdemokrat både på afdelings- og foreningsbestyrelsesniveau føler jeg mig noget kørt over. Min oplevelse er i dag, at alt for meget magt i boligforeningen er centreret om en stærk formand og en direktør. Det kan til dels forklares med hele situationen med covid-19 og dens mange benspænd. Men jeg håber på et mere involveret beboerdemokrati i fremtiden.

Hvilken service?

Gellerups helhedsplan har i snart 15 år slugt en stor del af boligforeningens tid og fokus. At sikre, at dagligdagen ude i afdelingerne fungerer, trænger til en opgradering. Mange ting falder ned mellem to stole, oplever jeg. Der er brug for, at vi snakker mere med hinanden og hører, hvad hinanden siger.

Uden nogen har diskuteret det – i hvert fald i beboerdemokratiet – har boligforeningens Udlejning ændret navn til Kundeservice. Det mener jeg, er helt forfejlet. Vi er ikke kunder i butikken – vi er lejere, beboere, medlemmer, naboer, aarhusianere, borgere, danskere, mennesker. Ord betyder noget – tænk bare på ordet ghetto. I stedet kunne vi holde en navnekonkurrence blandt beboerne i Brabrand Boligforening om, hvad vi kalder den service, vi alle ønsker at få nu og i fremtiden.