Afd. 12: Livligt og velbesøgt beboermøde på Thorsbjerg
Afdeling 12 – Thorsbjerg
Det lykkedes at få valgt en afdelingsbestyrelse
tekst og foto Jens Skriver
Mindst 25 beboere og adskillige repræsentanter fra boligforeningen var mødt op til beboermødet på Thorsbjerg. Stenhytten var fyldt. Den tidligere afdelingssekretær Bente Ryolf blev valgt til dirigent. Flere klagede over, at de ikke havde fået rettidig indkaldelse, men dirigenten henholdt sig til, at administrationen havde oplyst, at mødet var lovligt indvarslet.
Afdelingsbestyrelsens beretning
Esben Trige aflagde beretning fra afdelingsbestyrelsen. Meget arbejde trak ud på grund af eftervirkninger af corona og af, at der kun er to medlemmer tilbage i afdelingsbestyrelsen. Lise Ledet, der havde været med i afdelingsbestyrelsen siden afdelingens oprettelse, er kommet på plejehjem.
Men det kunne nævnes, at samarbejdet inden for grundejerforeningen Bifrost er omlagt. Der er planlagt udskiftning af fælles el-anlæg. Der arbejdes på at få genbrugspladsen fælles med Holmstrup og Odingård til at fungere bedre, sandsynligvis ved at ansætte en fleksjobber til at sortere affald.
Der havde været afholdt fastelavn og sankthans, men sommeraktiviteterne i Stenhytten blev ikke til så meget mere. Der er for tiden ikke så mange børn på Thorsbjerg, så der kom mest børn og unge udefra.
Kollektiv råderet til badeværelser skal undersøges nøjere. Der er risiko for sprængning af vandrør, men enkeltbeboere kan udskifte badeværelserne mod øget husleje.
Det andet afdelingsbestyrelsesmedlem, Orla Jacob Steffens, redegjorde for arbejdet i socialudvalget og nævnte bl.a., at politiet betragtede området som rimeligt roligt.
Ris og Ros
Der blev spurgt til råderet, så man kunne få nye badeværelser, men især var det tydeligt, at håndhævelsen af de nye udendørs råderetsregler i andre afdelinger var rygtedes til Thorsbjerg, og nye beboere havde fået besked på at reetablere haver. Boligforeningens direktør, Kristian Würtz, oplyste, at haverne ville blive gennemgået, når turen kom til Thorsbjerg. Der blev også spurgt til udvendig maling og udskiftning af vinduer. Derefter blev beretningen godkendt.
Peter Iversen aflagde beretning fra foreningsbestyrelsen. I den forbindelse blev der spurgt om Skræppebladets fremtid. Peter sagde:
”Det læses af mange og er en god måde at kommunikere på. Der skal ikke skæres her. Skræppebladet er et godt aktiv for alle beboere. Udgiften er begrænset i hele boligforeningens økonomi.”
Simon Schiøtz Christensen fra økonomiafdelingen fremlagde budgettet for det kommende år, der indebar en huslejestigning på to procent. Ejendomsskatterne stiger, mens der forventes en bedre forrentning af afdelingens opsparing. Budgettet blev vedtaget.
Sidste års regnskab viste bl.a. en overskridelse på forbruget af fælles el.
Forslag og valg
Forsamlingen var positiv over for et tilbud fra Aura om etablering af ladestandere til elbiler, men deres placering blev debatteret. Forslaget blev vedtaget med denne tilføjelse: ”Afdelingen forhandler efterfølgende den præcise placering.”
De to afdelingsbestyrelsesmedlemmer Esben Trige og Orla Jacob Steffens var ikke på valg. Der var applaus, da Kasper Søgaard meldte sig som nyt medlem.
Orla Jacob Steffens meldte sig til Skræppebladets redaktion.
Til sidst var der igen hård kritik af administrationen af den udvendige råderet, og der var en længere diskussion af misbrug af genbrugspladsen, ligesom der blev spurgt til afdelingens aftale med Stofa, men det måtte vente til en anden god gang.
Thorsbjerg
Afdeling 12
- 112 familieboliger med 2-4 værelser på 67-105 m², 30 ungdomsboliger
- Huslejestigning 2 %.
- Ny gennemsnitlig leje pr. m² familiebolig 1.006 kr.
- Ny gennemsnitlig leje pr. m² ungdomsbolig 855 kr.
- Stenaldervej, Brabrand
Vi har bedt OpenAI om en liste:
I teksten “Livligt og velbesøgt beboermøde på Thorsbjerg,” nævnes følgende steder, personer og aktiviteter:
Steder:
- Thorsbjerg (stedet for beboermødet).
- Stenhytten (lokationen for mødet og en del af diskussionen).
Personer:
- Bente Ryolf (tidligere afdelingssekretær, valgt som dirigent).
- Esben Trige (afdelingsbestyrelsens medlem, der aflagde beretning).
- Lise Ledet (tidligere medlem af afdelingsbestyrelsen).
- Orla Jacob Steffens (andet medlem af afdelingsbestyrelsen, vælges til Skræppebladet).
- Kristian Würtz (boligforeningens direktør).
- Peter Iversen (der aflagde beretning fra foreningsbestyrelsen).
- Simon Schiøtz Christensen (fra økonomiafdelingen, der fremlagde budgettet).
- Kasper Søgaard (nyt medlem, der meldte sig til afdelingsbestyrelsen).
Aktiviteter:
- Fastelavn og sankthansfejring.
- Planlagt udskiftning af fælles el-anlæg.
- Samarbejde med grundejerforeningen Bifrost.
- Sommeraktiviteter i Stenhytten.
- Diskussion om kollektiv råderet til badeværelser.
- Håndhævelse af udendørs råderetsregler i andre afdelinger.
- Diskussion om udvendig maling og vinduesudskiftning.
- Debat om Skræppebladets fremtid.
- Budgetforhandling og huslejestigning på to procent.
- Forslag om etablering af ladestandere til elbiler.
- Medlemskab i Skræppebladets redaktion.
- Diskussion om udvendig råderet, misbrug af genbrugsplads og aftale med Stofa.
… med følgende prompt:
Hvilke steder, personer og aktiviteter er nævnt i: [linjeskift og så teksten i ovenstående artikel]
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-05 Oktober