Ny affaldssortering er på trapperne i alle afdelinger

Snart skal du sortere dit affald lidt mere, end du ­allerede gør. Ligesom nu kan du fremover aflevere flere typer affald sammen

Et helt nyt affaldssorteringssystem er på vej i din afdeling. Du sorterer allerede dit affald i dag, men fremover skal du sortere dit affald i fem rum. Det betyder, at der kommer nye affaldsbeholdere dér, hvor du normalt afleverer dit affald.

Du kan derfor gøre det nemt for dig selv ved at have fem opbevaringspladser til dit affald indenfor, og du bestemmer selv, om du vil samle dit affald i poser, kasser, kurve, stofnet eller noget helt femte.

Senere vil du også kunne aflevere farligt affald (f.eks. elpærer og spraydåser) i en ny type beholder tæt på, hvor du bor. Indtil videre skal du skaffe dig af med det, som du plejer.

Der ligger en masse materialer i det affald, vi smider ud i dag, som sagtens kan bruges igen og igen, forklarer konsulent Gunhild Ross fra Kredsløb, som er det selskab, der står bag den nye ordning.

”Siden 2017 har vi i Aarhus Kommune sorteret nogle ting fra, men der er stadig meget mere, der kan sorteres, som vi har smidt i restaffald indtil nu,” siger hun.

Forsyningsselskabet Kredsløb er i gang med at rulle den nye affaldssortering ud i hele Aarhus Kommune. Det sker, fordi politikerne på Christiansborg tidligere har besluttet, at affaldet skal sorteres i ti forskellige fraktioner.

Som borger kræver det dog ikke ti skraldespande, men i stedet skal man altså sortere sit affald i fem rum og lidt flere affaldstyper i form af madaffald, blød plast, mad- og drikkekartoner, tekstiler og farligt affald.

Som noget nyt skal madaffald sorteres fra

Ifølge Gunhild Ross fra Kredsløb er nogle af de største forskelle ved den nye ordning, at madaffaldet fremover skal sorteres for sig og afleveres i en pose med knude, at blød plast må blandes sammen med hård plast, at tekstilaffald skal afleveres i en gennemsigtig pose med knude og lægges i samme beholder som pap og papir, og at kartoner fra mad- og drikkevarer skal sorteres sammen med plast.

”Madaffald fylder i dag meget i vores restaffald; det vil vi fremover gerne have sorteret fra, så det kan blive lavet til biogas. Noget andet er mælke- og drikkekartoner, som vi også gerne vil have sorteret, og så gør vi det muligt at komme af med tekstilaffald,” siger hun.

Hullede strømper er mange vant til at komme i restaffald. Det får man nu mulighed for at få hentet hjemme hos sig selv, hvorefter det vil blive sendt til genanvendelse.
”Restaffaldet bliver fortsat brugt til at lave strøm og fjernvarme, og det kan du altså hjælpe til med ved at sortere dit affald,” siger Gunhild Ross.

Stor opgave venter – men det nytter

Kredsløb anerkender, at det kan være en stor opgave og omvæltning for mange borgere, når de snart skal i gang med den nye ordning.

Men Gunhild Ross understreger, at det virkelig nytter, når vi alle sorterer mere og smider affaldet i de rigtige beholdere, og så er det vigtigt at huske på, at man i fremtiden ikke får mere affald, siger hun:
”Det skal opdeles lidt mere, som måske kommer til at fylde lidt mere i hjemmet.”

Du modtager i den nærmeste fremtid mere informationsmateriale fra Kredsløb i din postkasse, inden de nye skraldespande står klar ved din bopæl. For at hjælpe dig godt i gang udleveres samtidigt poser til madaffald og tekstilaffald. Når de er brugt, skal du selv købe skraldeposer. Du kan bruge helt almindelige affaldsposer.

Læs mere om den nye sortering her, og få gode råd: www.kredslob.dk/sorteringsguiden


Tips og tricks, når du skal sortere:
  • Madrester rådner og mugner og ødelægger det sorterede affald. Derfor skal du tømme emballagerne og skrabe dem fri for madrester, men du behøver ikke bruge vand for at rengøre dem.
  • Madaffald, restaffald og tekstilaffald skal afleveres i plastikpose med knude.
  • Glas og metal samt plast, mad- og drikkekartoner må afleveres løst eller i plastikpose uden knude.
  • Pap og papir må IKKE afleveres i plastikpose.
  • Plastikposer afleveres i beholderen til plast.

Kilde: Kredsløb


Dette affald kan afleveres sammen:
  • Hård plast, blød plast, mad- og drikkekartoner
  • Metal og glas
  • Papir, pap og tekstilaffald
  • Madaffald
  • Restaffald

Vi har bedt OpenAI om en liste med spørgsmål og svar:

Her er en FAQ om affaldssortering:

  • Hvordan ændrer affaldssortering sig i min afdeling?
    Svar: Affaldssorteringen i din afdeling ændrer sig ved, at du nu skal sortere dit affald i fem forskellige rum og bruge nye affaldsbeholdere.
  • Hvorfor ændrer affaldssortering sig?
    Svar: Affaldssorteringen ændrer sig som en del af en større indsats for at genbruge og genanvende mere affald og reducere spild.
  • Hvordan kan jeg forberede mig til den nye affaldssortering?
    Svar: Du kan forberede dig ved at have fem opbevaringspladser til dit affald indenfor og vælge, om du vil bruge poser, kasser, kurve, stofnet eller andet til at samle dit affald.
  • Hvad skal jeg gøre med farligt affald som elpærer og spraydåser?
    Svar: Indtil videre skal farligt affald behandles som før. Senere vil der være specielle beholdere til dette formål i nærheden af dit hjem.
  • Hvorfor er det vigtigt at sortere affald?
    Svar: Det er vigtigt at sortere affald, fordi mange materialer i affaldet kan genanvendes, hvilket reducerer miljøpåvirkningen.
  • Hvorfor skal madaffald sorteres særskilt?
    Svar: Madaffald skal sorteres separat for at kunne omdannes til biogas og mindske mængden af restaffald.
  • Kan jeg blande blød plast med hård plast?
    Svar: Ja, du kan blande blød plast med hård plast i samme beholder.
  • Hvordan skal tøj sorteres?
    Svar: Tekstilaffald skal placeres i en gennemsigtig pose med en knude og lægges i samme beholder som pap og papir.
  • Hvordan skal kartoner fra mad- og drikkevarer sorteres?
    Svar: Kartoner fra mad- og drikkevarer skal sorteres sammen med plast.
  • Hvordan hjælper affaldssortering med at producere strøm og fjernvarme?
    Svar: Restaffaldet bruges stadig til at producere strøm og fjernvarme, og korrekt affaldssortering hjælper med at øge genanvendelsen og reducere affaldsmængden.
  • Hvordan kan jeg få hentet hullede strømper til genanvendelse?
    Svar: Du kan få hullede strømper og andre tekstiler hentet hjemme hos dig selv, og de vil blive sendt til genanvendelse.
  • Hvor kan jeg finde mere information om den nye affaldssortering?
    Svar: Du kan finde mere information på www.kredslob.dk/sorteringsguiden.
  • Hvad skal jeg gøre med madrester i emballager?
    Svar: Madrester bør fjernes fra emballagerne og skrabes væk, men du behøver ikke bruge vand til at rengøre dem.
  • Hvordan skal jeg pakke madaffald, restaffald og teks­til-affald?
    Svar: Disse affaldstyper skal pakkes i plastikposer med en knude.
  • Hvordan skal glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner afleveres?
    Svar: Disse materialer kan afleveres løst eller i plastikposer uden knude.

Husk, at korrekt affaldssortering er en vigtig måde at bidrage til en bæredygtig fremtid på.

… med følgende prompt:

Lav liste med spørgsmål og svar [linjeskift og så teksten i ovenstående artikel]

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2023-05 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2023-05 Oktober side 10
i sektionen Foreningen

forsiden af magasinet 2023-05 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data