Kreativ ro i perlerne
Jacob Steffens’ vej tilbage til livet
Af Peter Stampe og Elsebeth Frederiksen, fotos Elsebeth Frederiksen, Jacob Steffens og Adam Steffens
For fire år siden fandt Jacob Steffens en kreativ vej ud af uro og angst. Gennem en facebook-gruppe for perleentusiaster opdagede han et håndværk, der gav ham ro, struktur og et holdepunkt, han længe havde manglet.
“Jeg gik i gang med det, fordi det dæmper min OCD. Det giver mig ro i hovedet,” fortæller Jacob, der bor i Thorsbjerg med sin hund og er førtidspensionist. Udefra kan man i vinduerne i hans lejlighed se store perlemotiver i glas og ramme:
katte, snemænd, Harry Potter-figurer og detaljerede mønstre lavet på helt op til 16 plader.
Fra barndommens nisse til gigantiske motiver
Jacobs første store motiv var en perle-udgave af en nisse fra hans barndom, en figur, hans mor lavede sammen med børnene på fritidshjemmet. “Det hele startede egentlig med ham her,” siger Jacob og holder den lille nisse op. “Jeg havde ham hængende på skabet, og så sagde min veninde: Hvorfor laver du ikke voksenperler i stedet for børneperler? Og så gik det helt amok derfra.”
I dag arbejder han med perler fra producenten Hama, primært i midi-størrelse. Perlepladerne har 29 x 29 pigge, og store motiver kræver mange.
Et af hans største fyldte over 30 plader. “Man skal bare kunne tælle til 29,” siger han med et grin. “Men man skal gøre det virkelig mange gange.”
Den tekniske proces – præcision på højt niveau
Mange forbinder perleplader med et barns hobby, men Jacobs proces er alt andet end simpel. “Jeg lærte hurtigt, at man aldrig må stryge direkte på pladerne. Det gør mange, men så sidder perlerne fast, og alt bliver ødelagt,” forklarer han. I stedet bruger han en metode, han lærte af de erfarne medlemmer i perlegruppen:
2. Hele billedet vendes ved hjælp af træplader, der holdes fast på begge sider.
3. Der lægges bagepapir på bagsiden, og derefter stryges motivet i rolige cirkler.
4. Når det er kølet af, fjernes tapen forsigtigt. Malertape er bedre end gaffatape, da det
holder fast, men ødelægger ikke perlerne, når man piller det af.
Et fællesskab, der betyder noget
Jacobs engagement i Facebook-gruppen Hama-Artkal-Photo Pearls Inspiration har givet ham et socialt frirum. Der er næsten 30.000 medlem-mer. Her lægger han billeder op, diskuterer teknik og får feedback. “Jeg har fået mange venner derinde,” siger han. “Det betyder noget, når man ellers går meget alene.”
Fra hjemløshed til kreativ stabilitet
Det var ikke let at nå hertil. Jacob har været hjemløs to gange og boede senest i en campingvogn bag en nedlagt landejendom.“Der var for mange ting omkring mig, og jeg kunne ikke følge med,” fortæller han. “Så brød det hele bare sammen.” Efter konflikter med en boligforening, sygdom og manglende støtte endte han uden tag over hovedet. “Jeg var hjemløs i lidt over et år. Det var en hård tid.” Da han endelig fik tilbudt en lejlighed igen, slog han til. Det var i Thorsbjerg, at perlehobbyen for alvor tog fart. Han kombinerer i dag sin interesse med andre projekter, blandt andet reparation af børnecykler i afdelingens værksted.
Perlerne som mental forankring
Jacobs OCD gør, at rutiner betyder meget. Han beskriver sin morgen som en fast række trin: “Jeg tænder computeren, sætter kaffe over, går på toilettet, giver hunden godbidder og sætter mig med nyhederne. Det skal være i den rækkefølge.” Perlerne passer perfekt ind i hans behov for struktur. “Det at lægge den samme perle igen og igen, min OCD elsker det. Jeg kan godt være irriteret over det, men det giver mig ro.”
En kreativ genopbygning
Jacob ved godt, at OCD’en ikke forsvinder. Men perlerne giver ham en måde at leve med den på. “Jeg synes, jeg har fået forbindelse med livet igen,” siger han stille. Perlerne er ikke bare en hobby for Jacob Steffens, de er blevet hans livline.
“Det giver mig ro. Det giver mig noget at stå op til. Og det gør min hverdag udholdelig. Det er faktisk ikke så ringe endda.”
Ingen kan alt.
Alle kan noget.
Sammen kan vi det hele.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2025-07 December
