Bydelsmødre hjælper nydanske mødre til bedre integration

”Bydelsmor i Århus” er et forløb for nydanske mødre, der har mod og lyst til at ændre de daglige rutiner for at give deres familie en bedre fremtid

Kvinden er nøglen til bedre integration. Erfaringer viser, at når en mor er aktiv i samfundet, klarer børene sig bedre. Projektet ”Bydelsmor i Århus” bidrager derfor til at støtte nydanske mødre i at opdage og anvende deres ressourcer til at blive rollemodeller i lokalsamfundet og give deres børn mulighed for en bedre fremtid i Danmark.

6 måneders uddannelse

Inden der kan skrives ”bydelsmor” på visitkortet, bliver mødrene undervist i forskellige temaer på baggrund af en læreplan, de selv sammensætter. Undervisningen finder sted 2 gange om ugen, i alt 10 timer pr. uge. Mulige emner kunne f.eks. være sundhed, kost og prævention, børneopdragelse eller samarbejde mellem hjem og skole. Det vigtigste er, at læreplanen består af temaer, som er sammensat efter, hvad mødrene selv synes er vigtigt for at styrke dem selv, deres familie og indvandrerkvinder generelt.

3 måneders besøg hos nydanske mødre

Efter uddannelsen skal bydelsmødrene besøge andre mødre i lokalområdet og tale om alt, som rører sig i hverdagen. Besøgene sker efter ønske fra mødrene i deres hjem, og er baseret på en ligeværdig dialog – enten på dansk eller på det relevante modersmål. Et besøg fra en bydelsmor er en erfaringsudveksling, der hjælper mødrene til at tage mere ansvar og understøtte deres børns udvikling.

En bedre fremtid i Danmark

Gennem styrkelse af mødrene, styrkes integrationen for hele familien. Mødrene vil kunne støtte deres børn til en bedre integration i skolen, børnehaven og daginstitutionen. Med tiden styrkes også de unges muligheder for uddannelse og arbejde.

Resultatet er en bedre fremtid i Danmark for hele familien.

Deltagere:

Praktiske oplysninger

Første hold løber fra
1. september 2008 til 29. maj 2009.

Dansk Flygtningehjælp
Vesterport 3, 5. sal
8000 Århus C

Til forløbet søges mødre af udenlandsk baggrund. De skal være ledige og kunne tale dagligdagsdansk.
Erfaring med skoler, børnehaver og daginstitutioner i Århus er en fordel.

Deltagerne på forløbet regnes i perioden for aktiveret. Samtidigt med forløbet skal de være 15 timer på Arbejdsmarkedscenter Midt eller Sprogskolen. Forløbet skrives derfor i deres jobplan.

Det er gratis at deltage.
Projektet er finansieret af Ministeriet for Flygtninge; lndvandrere og Integration.

Kontakt

Vil du vide mere om ”Bydelsmor i Århus” kan du kontakte:
Projektleder – Nimet Topcu 1
nimet-tovcu[AT]drc[DOT]dk
Tlf: 28 44 34 35

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-07 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-07 September
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-07 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data