Ændring af B-ordningen og husdyrhold trak folk af huse

Usædvanlig mange beboere til livligt beboermøde i Holmstrup

Over 60 beboer mødte op i Selskabslokalet, og ekstra stole måtte sættes ind, men der var også mange spændende sager på dagsordenen. Mødet var livligt. I sin beretning fra afdelingsbestyrelsen fortalte Edvin Juhl bl.a. om ansøgningen til Landsbyggefonden. Problemer med rodløse unge er alvorlige, og støtte til at ansætte en beboermedarbejder og aktivitetsmidler kan forventes.

Den meget omtalte sag omkring de mangelfulde varmemålere, Siemens havde leveret, har været forelagt foreningsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen mener, at foreningen må være med til at dække tabet, da medarbejderne ikke havde gjort deres arbejde godt nok. Foreningsbestyrelsen beklager fejlen, men vil ikke bidrage med penge. Afdelingens beboere skal punge ud med 2.400.000 kr.

Natteravne

Svend Ove Bøhm fortalte om problemer med unge, der ikke har noget at give sig til. De var opstået, da Smølfen lukkede. Problemet var især stort i Thorsbjerg og Odinsgården samt omkring Skjoldhøj Kirke og Andelsboligforeningen. I kirken havde der været hærværk for 100.000 kr., en præsterne var blevet overfaldet, og flere var blevet udsat for meget alvorlige trusler. Derfor opfordrede Svend Ove til, at så mange som muligt meldte sig som Natteravne.

I den efterfølgende debat blev en sag om antennebidraget og stofaabonnementet uddybet. Flere berettede om mærkelige regninger og trusler om lukning af TV og internetopkobling.
Beretningen blev godkendt med overvejende flertal.

Egen vedligeholdelse

Dernæst havde afdelingsbestyrelsen stillet en række forslag om ændringer af B-ordningen. Indbetalingerne sættes ned fra 33 kr. p.a. til 21 kr. Til gengæld skal et tilsvarende beløb overføres til konto 116 (planlagt vedligeholdelse.) Forslagene skyldtes, at indtil 2007 havde beboere med tilstrækkelige henlæggelser kunnet foretage en række ekstra forbedringer i lejligheden ved hjælp af B-ordningen. Hvis disse forbedringer skulle dækkes af huslejen, ville den stige betragteligt. Beboere, som havde boet i afdelingen i over 10 år og havde en stor opsparing, kunne få dispensation til at bruge den gamle ordning. Forslagene blev vedtaget med overvejende flertal.

Husdyr

Så kom forslaget om ændring af Ordensreglementet for Holmstrup vedrørende husdyr. Ordensreglementet nævner hund og kat samt kæledyr. Bestemmelserne herom blev ikke debatterede. Det springende punkt var et forbud mod hold eller besøg af muskelhunde eller blandingerne. Hunde skal anmeldes hos boligforeningen, og der skal fremlægges dyrlægeattest på, at der ikke indgår muskel- eller kamphund i den pågældende hund. I forslaget indgik en lang liste over hunderacer, der kunne betragtes som muskelhunde.

Sidst på aftenen

Michael gjorde opmærksom på, at det ikke var muligt for en dyrlæge umiddelbart at afgøre, om en hund kunne trænes op til kamphund. Connie, der har mange års erfaringer med arbejde med hunde, oplyste, at den fremlagte liste over hunderacer, indeholdt mange fejl. Hun fremlagde i stedet for en korrigeret liste. Da ingen andre så sig i stand til at vurdere disse lister, valgte man at vedtage det oprindelige forslag med stort flertal, så må man tage stilling til de konkrete ansøgninger, som måtte komme.
Så megen tid var brugt på at diskutere disse ændringsforslag, at der ikke var megen energi til at diskutere et budget med en huslejestigning på 7,67 % p.a. ”Vi kunne ikke få det længere ned”, sagde Edvin Juhl, og det blev vedtaget med overvældende flertal.

Til sidst fulgte en animeret diskussion af om en stenskulptur, som stod i afdelingsbestyrelsens lokale skulle flyttes over i Beboerforeningen eller sælges. Begge forslag faldt.

Klokken var mange inden aftenens dirigent, Vagn Eriksen, takkede for ”Et godt forsøg på ro og orden”, og Edvin Juhl takkede dirigenten for ”Et godt for søg på at lede mødet”.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-07 September

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-07 September
i sektionen Kun online

forsiden af magasinet 2008-07 September

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data