Brabrand 8220 – en ung kvindes fortælling
En roman, der kan og vil mere end at fortælle
af Sebastian Adorján Dyhr
I romanen, der lige er udkommet på forlaget Mine Erindringer, og som der i forrige måned blev holdt reception for på Gellerup Bibliotek, skildrer Anett Sällsätter Christiansen levende og medrivende om den unge opdigtede tyrkiskfødte pige, Isra.
Der har ikke – skriver Anett i bogens indledningen – været nogen enkeltperson, som er model for personerne i bogen; men Anett skildrer de mennesker og personligheder, hun har mødt og møder i sin hverdag i Gellerupparken og på Toveshøj på en måde, så man kan se dem for sig
Historien
Baggrunden
Isra bor og lever i Gellerup sammen med sin familie, der består af hendes forældre og søskende. Faderen kom til Danmark for flere år siden for at få arbejde, og resten af familien fulgte senere. Både Isras mor og far har arbejde og tilhører på den måde de ressourcestærke set fra dansk side, og begge er engagerede i foreninger i det tyrkiske miljø og skildres også der som personer, der betyder noget i samfundet.
Der er på den måde måske ikke tale om en typisk indvandrer-familie i Gellerup; men de problemer og konflikter, som Isra har med sin familie, sin kultur, danskerne og sig selv er godt og overbevisende skildret.
Anett er er født og opvokset i Sverige, men har i flere år både boet og arbejdet i området omkring Gellerupparken og har derigennem fået et indgående kendskab til de forskellige indvandrere, der bor i områderne. Ad denne vej har Anett også knyttet adskillige venskaber og været med til fester og private sammenkomster i flere indvandrer-hjem, hvad ikke så mange danskere kan siges at have haft lejlighed til, og formodentlig slet ikke uden for disse såkaldte ghetto-områder.
Efter et fint forord af Sonja Mikkelsen har Anett skrevet en noget tung indledning med hendes egen baggrund og begrundelse for at skrive bogen. Denne indledning giver allerede fra starten bogen et præg af debatbog mere end roman, og kunne måske skræmme eventuelle læsere væk. Har man lyst til at læse bogen, men føler indledningen for tung, er det min anbefaling at springe den over og i stedet læse selve historien.
Korte kapitler
Romandelen af bogen er bygget op af en mængde meget korte kapitler med hver sin meget sigende overskrift. Der er f.eks. kapitler som: ”Fritidsklubben”, ”Koranskolen”, ”Naboens søn”, ”Fyrværkeri” og mange flere. I dem alle tages et emne kort og effektivt under behandling, således at de fordomme, der eksisterer om indvandrere og Gellerup og andre ghettoer kan tages til fornyet overvejelse.
På denne måde kan bogen, mener jeg, fungere godt som debatbog i skoler og andre steder, hvor indvandrere og danskere har lyst til at få en dialog i gang om kultur, ghettoer og fordomme.
Men som roman mangler den sammenhæng og udvikling i historien, og jeg sad tilbage med en følelse af, at kapitlernes rækkefølge næsten var tilfældig, og at jeg stadig gerne ville vide en masse om hovedpersonen og hendes liv, også selvom hun bare er en opdigtet person.
Brabrand 8220 – |
---|
en ung kvindes fortælling Anett Sällsäter Christiansen |
Bogen lider desværre under en tilsyneladende for kort produktionstid, da den ser ud til, at korrekturen er gået for stærkt, hvad der ses både på det sproglige og tegnsætningen i bogen.
Men samlet set en absolut anbefalelsesværdig bog til at nuancere billedet af Gellerup, Toveshøj og indvandrere generelt.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-09 November