Varme hjerter i Ladens Folkekøkken

Hvad får man for tredive kroner?

Som ny beboer i området har jeg ofte studeret Ladens månedlige menu i Skræppebladet og undrende spurgt mig selv, hvordan man kan lave god mad til tredive kroner, og hvad det mon er for nogle folk der holder til i et folkekøkken? Derfor besluttede jeg mig for at invitere min kæreste og vores søn på Juliennesuppe i Laden på Edwin Rahrs Vej.

Hyggeligt, men tomt lokale

Udefra virker Laden mørk og forladt denne onsdag aften i november, og vi skal lede lidt, før vi finder indgangen. Men indenfor bliver vi mødt af varme, duften af mad og en rolig atmosfære i den lille spisesal. Her er langborde dækket indbydende op med duge, lys og blomster, og vi kan ikke lade være med at føle os velkomne. Bortset fra vores lille familie er her dog kun to andre gæster i lokalet, og det virker umiddelbart misvisende at kalde det et folkekøkken, for hvor er alle folkene? Men vi når kun lige at sætte os og konstatere, at suppen er alle pengene værd, før lokalet liver op. I festlokalet ved siden af afholdes der nemlig banko hver onsdag og pludselig kommer fire-fem spillere ind for at få fyldt maverne. Snakken går og det er tydeligt at høre på humøret, at folk kender hinanden, og er meget tilfredse med maden.

Huskvinde med ildsjæl
I køkkenet står Lonnie Hedegaard. Hun er Ladens huskvinde, og som uddannet socialrådgiver er hun den eneste ansatte i huset og dermed ansvarlig for driften og alt fra madlavning, rengøring og udlejning af festlokaler. Det er et stor arbejde, men Lonnie virker til at være drevet af et stort socialt engagement og en lyst til at gøre en forskel i området. Hun fortæller, at der da også er meget hjælp at hente hos Ladens frivillige i det daglige arbejde og vedligeholdelse. Således blev hele huset malet, da hun startede som huskvinde for næsten tre år siden.

Personlige værdier og traditioner

Det faste klientel

Det er tydeligt at mærke, at Lonnie brænder for arbejdet i Laden. Hun fortæller, at det er vigtigt for hende at sætte sit personlige præg på stedet. Derfor bliver der lagt vægt på hygge og en god atmosfære. Årets mange højtider og traditioner bliver der også gjort en dyd ud af at markere med for eksempel påske- og julearrangement­er. Det er hjemlig hygge og Lonnies egen familie kommer da også jævnligt forbi og spiser med.
?
Der er cirka halvtreds faste brugere af Laden fra hele området. Når man først har været her en gang kommer man igen, som en af brugerne siger. Størstedelen af gæsterne er enlige, der kommer for at nyde den gode mad og ikke mindst selskabet. Nogle kommer fire dage om ugen og har derfor klippekort til køkkenet ñ og det er da også svært at gøre det billigere og bedre selv, erfarer en af stamkunderne. Alle er dog enige om, at det kunne være dejligt, hvis, der kom nogle flere forskellige mennesker og henviser til, at der desværre ikke er særligt mange, der har taget imod tilbudet om at lave mad frivilligt. Alle er mere end velkomne.?

Varm oplevelse

Vi bliver til en kop kaffe og en lille snak om værdier, helhedsplanen, og hvordan Gellerup kan udvikle sig konstruktiv. Det har været en dejlig aften og en meget positiv oplevelse. Vi tager hjem med fyldte maver og varme hjerter. Det er et sted som Laden, der gør området til et bedre at bo i. Vi kan kun anbefale alle at tage op og prøve menuen. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg tager til fælles spisning i folkekøkkenet. Det kan være vi ses.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2008-10 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2008-10 December
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2008-10 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Gellerup Museum
Gudrunsvej 16, 6
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data