Læserbrev: Mange mænd i Gellerup er ikke fædre

Det største problem i Gellerup er fædrenes manglende ansvar og omsorg for deres børn, og især deres drenge, som bliver nogle kolde mennesker, hvis de ikke får opmærksomhed og kærlighed.

Fædrene bruger i stedet tiden på bilen, kaffeklubben, teklubben eller spilleklubben. Meget få fædre går tur, cykler, svømmer eller tager på fisketur med deres dreng. De tager sig ikke tid til samtale. Drengene kører på cykler, der mangler ordentlige bremser, reflekser, klokke eller gode dæk. Er din dreng, så lidt værd, at du er ligeglad? Hvis du ikke har lært dit barn om trafikken, så kender han ikke til den. Hvis du har en dreng, hvorfor cykler du så ikke med ham. Eller spiller fodbold med ham?

Børn har brug for at have en far, der er far med alt, hvad det indebærer. En far, der vil bruge tid sammen med sin dreng, møder også drengens respekt og stolthed. Hvem bliver stolt over at have en ligegyldig og sløv padde som far – en far der er rendt fra sit største ansvar?

Den far, der intet er for sine drenge, han bliver også ensom som gammel. Han har jo aldrig været rigtig sammen med sine drenge, og derfor bliver de naturligvis ligeglade med ham. Svigter man sine børn, bliver man selv svigtet.

Dårlige er de fædre, som prøver at købe sig til respekt ved at købe diverse farligt legetøj til børnene, såsom livsfarlige minimotorcykler og knallerter, som de kan få frygtelige skader af, hvis de vælter med. Jeg ved godt, at mange mænd i Gellerupområdet har det svært og har krigstraumer, men det duer ikke at give disse krigstraumer videre til børnene ved at give dem krigslegetøj i form af farlige og ulovlige splatter- / plastkuglegeværer og -pistoler, som de kan skyde på mennesker og dyr med. Børn, som er oplært til ulovligheder og mangel på respekt for, andre mister også respekten for deres far.

Børnene skal ikke lære, at krig er rigtigt. Jeg tror, at hvis de fædre, som har det dårligt, lavede noget mere med deres børn, så ville deres problemer og krigstraumer komme i baggrunden. Jeg skriver ikke dette for at dømme, men for at hjælpe de mange familier i Gellerup.

Jeg skriver dette, fordi jeg kan se, at det er de forsømte børn i Gellerup, som bliver kriminelle. Derfor spørger jeg: Er du en rigtig far for dine børn? Hvis du elsker bilen og kortklubben mest, så får du ikke gode drenge! Jeg valgte selv mine to børn frem for karriere og dyre biler, og det har jeg aldrig fortrudt. Vi har gået, fisket, cyklet, svømmet og talt sammen, og det har været det hele værd. Myndigheder og fritidsklubber kan hjælpe og støtte, men det er ikke dem, som skal udfylde din faderrolle. Det skal du selv gøre! Derfor spørger jeg igen: Er du en rigtig far for din dreng?

Med venlig hilsen
Allan Fisker
Brabrand

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-06 Juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Dene side er omtalt på
Skraeppebladet.dk: Forslag om klubkontingent i Gellerup: 100,- om året:
Link: skraeppebladet.dk/2010/04/forslag-om-klubkontingent-i-gellerup-100-om-aret/

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-06 Juli
i sektionen Debat

forsiden af magasinet 2009-06 Juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data