Afd. 12: Kroppen i bevægelse i Thorsbjerg
Afdeling 12: Thorsbjerg
Bliv mere smidig og find balancen med Qigong, aerobic og afspænding
tekst af afdelingen – foto af Ulrik Ricco Hansen
En ny omgang “Kroppen i Bevægelse” starter i fælleshuset Stenhytten i Thorsbjerg på Stenaldervej sidst i august. Også denne gang er det afspændingspædagog Ida Hallas, der står for øvelserne som giver kroppen styrke, smidighed og en forbedret balance. Det foregår hver onsdag kl. 19.30 – 21.00:
Du er velkommen på et hold for alle, uanset alder, drøjde og højde i en hyggelig atmosfære og i et tempo med plads og hensyn til forskelligheder.

Fælleshuset Stenhytten danner rammen om krop i bevægelse (arkivfoto).
Trænger du til at arbejde med din styrke, smidighed og forbedre balancen mellem kropsdelene som helhed på en effektiv og inspirerende måde? Måske bruger du din krop ensidigt i dit daglige liv, overbelaster dele af kroppen og bruger andre kropsdele mindre?
Her får du muligheden for at udvide dine bevægelsesmuligheder – og træne kropsbevidsthed til brug i dagligdagen.

Udvid dine bevægelsesmuligheder – som i et bølgende hav (arkivfoto).
Vi starter med en grundig opvarmning inspireret af Qigong, derefter sættes pulsen op med aerobic soft/slow efterfulgt af liggende styrke-/smidighedsøvelser. Som afslutning stræk og en liggende afspænding.
Musik og redskaber vil indgå i undervisningen. Medbring hoppe-sko og et tæppe.
Kroppen i bevægelse |
---|
Praktiske informationer:
Instruktør: Ida Hallas, afspændingspædagog Sted: Fælleshuset Stenhytten, Tid: Onsdage kl. 19.30 – 21.00 Pris. 500,- kr. (bindende betaling første mødegang) Deltagerantal: Højst 15 Tilmelding til Lise Ledet på telefon 86 24 14 49 |