Afd. 1: Indtryk fra afdelings­mødet

Afdeling 1: Hans Broges Parken

En personlig oplevelse fra afdeling 1

Dette er blot nogle af mine egne indtryk fra afdelingsmødet; der bliver udarbejdet egentlige referater af henholdsvis Skræppebladet og afdeling­ens sekretær.

Formandens beretning var naturligt nok præget af de store fugtproblemer i afdelingen; han fortalte om både de undersøgelser, der var foretaget – og hvad der skal ske fremover. En ting er sikker: Det bliver dyrt! Vi håber på hjælp fra Landsbyggefonden, da problemerne er så store.

Beretningen var fyldig; der blev bl.a. oplyst om nogle af de øvrige vedligeholdelsesarbejder, nye postkasser i trappeopgangene, om en garage, der er inddraget, således at der bliver plads til 4 knallerter – og der blev vist billede af en model til brug for fremtidige opførelser af skure på Udsigten.

Asger nævnede også nogle af de hyggelige tiltag, der havde været i afdelingen: Det flotte juletræ på vaskeriets tag, fastelavnsfesten, hoppedagen og Klub Hans Broge.

Budget og regnskab

Heldigvis var regnskabschefen til stede og kunne løfte sløret for nogle af de mange tal i budget og regnskab. Jeg tror, at mange – ligesom jeg selv – synes, at det er vanskeligt at gennemskue og forstå de mange tal og begreber. (Et af mine egne spørgsmål ved det forudgående budgetmøde omhandlede posten nettokapitaludgifter: ”Hvorfor betaler vi næsten ½ million kroner hvert år – og hvad er det egentlig?”)

Hunde, katte og træer

Igen i år viste en afstemning, at flertallet ikke ønsker husdyrhold i afdelingen.
Der var også en diskussion og afstemning om fældning af forskellige træer, som var til gene; der var flertal for at fælde alle de omtalte træer.

Valg

Bestyrelsen og suppleanten er stadig den samme efter valget.
Det lykkedes desværre ikke at finde et medlem til FAS og til Skræppebladets redaktion, men et nyt lille festudvalg så dagens lys: Det blev Henrik og Berit.

Liv i afdelingen

Hver onsdag kl. 18 mødes de stavgængere, der har lyst, ved vaskeriet på Udsigten, hvorefter de traver en tur på 1 time.
Her i det dejlige septembervejr er der nogle beboere – voksne og børn – der er blevet enige om at mødes om eftermiddagen kl. 17 på legepladsen; de, der møder op, tager sig så en fælles fodboldkamp.
Vejret har også indbudt til, at man sætter sig på bænkene i området og får en lille sludder.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-08 Oktober

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-08 Oktober
i sektionen Afdelingerne

forsiden af magasinet 2009-08 Oktober

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data