Jupiter og Stenbukken
Jordens beskytter
af Jens Skriver – Astronomiklub Capella
En gammel kending har længe domineret aften- og nattehimlen. Det er planeten Jupiter. Om aftenen ses den i sydøst, og i løbet af natten bevæger den sig over sydhimlen, indtil den går ned i sydvest. Den har allerede et par måneder været at se på østhimlen, og den har været meget klar længe. Det hænger bl.a. sammen med, at den 14. august var i opposition til Solen, dvs. den var længst væk fra Solen og tættest på Jorden eller sagt på en anden måde: Jupiter, Jorden og Solen lå på linie.
I en håndkikkert med prismer, der forstørrer syv gange, kunne den ses som en skive, og dens fire største måner kan også ses. Den er som solsystemets største planet tre hundrede gange så stor som Jorden med 63 kendte måner, og der vides og er blevet fortalt meget om den. Her skal blot nævnes, at den er med til at holde liv i livet på Jorden. Dens kraftige tyngdefelt opfanger nemlig kometer og andre løsrevne elementer, der ellers ville støde sammen med Jorden og fuldstændig ødelægge den. Således stødte en komet sammen med Jupiter i 1993, og der kunne ses nogle kæmpemæssige eksplosioner på planetens sydlige halvkugle.
Capella |
---|
Capella Astronomiklub Kontaktperson: |
Er Jupiter en kæmpe, så befinder den sig i et af de stjernebilleder, der er mindst at sige om. Det er Stenbukken. Fra oldtiden er det blevet opfattet som en gedebuk måske med fiskehale eller guden Pan. I gamle dage befandt Solen sig i Stenbukken ved vintersolhverv. Derfor taler man om Stenbukkens vendekreds. Men Jorden drejer rundt om sin akse som en snurretop, så inden for et interval på 26.000 år ændrer den placering i forhold til stjernehimlen.
NB.
I skrivende stund (17/9) melder medierne, at der er fundet en planet ligesom Jorden i et andet solsystem. Det er dog en sandhed med modifikationer. Den hører til en stjerne 500 lysår borte og er en klippeplanet, men den er en del større end Jorden og befinder sig meget tæt på sin stjerne. I øvrigt lægges alle nyheder fra verdensrummet ud på Tycho Brahe planetariets hjemmeside www.tycho.dk med ganske få timers varsel.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-08 Oktober