Blog er motor for skraeppebladet.dk

Skræppebladets hjemmeside er populær som aldrig før, og det er nyhederne, der trækker

af Ulrik Ricco Hansen. Grafer fra Google Analytics

Aldrig før har så mange besøgt Skræppebladets hjemmeside. Og aldrig før har hjemmesiden vist så mange og forskellige sider til beboere og andre, der vil vide mere om livet i og omkring Brabrand Boligforening.
Mængden af folk, der med mus og tastatur klikker sig ind på internettet for at læse på Skræppebladets hjemmeside, vokser. Men det er stadig århusianere der udgør den største og mest overskyggende gruppe. Og beboere tilsluttet internet i Brabrand, Åbyhøj og andre nærområder, bl.a. Tilst udgør over halvdelen af Skræppebladets læsere i cyberspace.

Google måler trafikken på Skræppebladets hjemmeside,  der bliver set af flere og flere besøgende

Google måler trafikken på Skræppebladets hjemmeside, der bliver set af flere og flere besøgende

Lokalnyt – selv i de mindste afdelinger
Skræppebladets blog har manifesteret sig som en nyhedstjeneste med seneste oplysninger om arrangementer, begivenheder, politik, og andre forhold i Århus Vest, og især de områder der ligger i og omkring Brabrand Boligforenings afdelinger. Og de ligger som bekendt ikke alle i Århus Vest. F.eks. er afdelingerne i landsbyerne Borum og Lyngby også med og f.eks. er blognyhed om nedbrud på forsyning for drikkevand fra Lyngbyværket blandt de populæreste på hjemmesiden pt.

Google ved, at Skræppebladets læsere bor i Århus med en særlig enklave i Århus Vest. Men der er også læsere i Danmarks andre storbyer.

Google ved, at Skræppebladets læsere bor i Århus med en særlig enklave i Århus Vest. Men der er også læsere i Danmarks andre storbyer.

Stor bredde
Kvaliteten i Skræppebladets hjemmeside ligger ikke mindst i bredden. Vi har de seneste to år udvidet hjemmesiden, hver gang der er udgivet et nyt nummer. Ikke blot med en pdf-udgave, men også med samtlige artikler og indlæg i hjemmeside-format. Artikler er suppleret med bl.a. emneord, og indekseret i forskellige interne registre, så de er lette at finde, og det er let at finde lignende artikler.
Samtidig er der skrevet en masse blogindlæg – små og større artikler om aktuelle emner, især dagsaktuelle emner.
De flere tusinde artikler og indlæg udgør tilsammen et stort og flot arkiv af tekster, der er relevante for både beboere og mange andre danskere.

Frivillige har mangfoldigheden
Brabrand Boligforenings trykte beboerblad har et omfang og bredde, som sjældent ses i lignende danske beboerblade. Samtidig har Skræppebladet et bagland med mange frivillige, der gennem snart 40 år ustandselig har skrevet både hyggeligt, provokerende, reporterende, beskrivende, oplysende og på mange andre måde, som har været med til at hjælpe beboerne gennem livet i en bolig i Brabrand Boligforening.

Skræppebladets moderne hjemmesidesystem kombineret med klare overskrifter gør det let at finde Skræppebladet hos f.eks. Google.

Skræppebladets moderne hjemmesidesystem kombineret med klare overskrifter gør det let at finde Skræppebladet hos f.eks. Google.

Kolde tal for en varm side
I løbet af de første ni måneder i 2009 har Skræppebladets hjemmeside fordoblet antallet af unikke brugere, næsten tredoblet antallet af besøg og firedoblet antallet af fremviste sider.
I starten af juni afholdt Skræppebladet et seminar, hvor en sammenligning viste, at Skræppebladet cirka var lige så besøgt som alle bydelsportaler (f.eks. Århus Vest) og bydele.dk til sammen.
Siden da er Skræppebladets popularitet vokset med 27% flere unikke brugere, 47% flere besøg og 31% flere fremviste sider.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

*




 
 
© 1970-2018
Skræppebladet - E&P Huset - Karens Blixens Boulevard 39 - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | Kontakt