Afd. 11: Opfordring til nisse-tyveri
Afdeling 11: Odinsgård
Succes med juleleg i Odinsgård gentages
tekst og arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen
Kom og stjæl min havenisse! Også i år er det helt lovligt at stjæle naboens havenisse i Odinsgård. Altså hvis det er en af de fire havenisser, som afdelingsbestyrelsen har indkøbt til formålet.

Arkivfoto (ikke fra Odinsgård)
Fra den 1. december og frem til juleaften den 24. er legen i gang, og den giver på både sjov og fornøjelig måde afdelingens beboere mulighed for at lære hinanden bedre at kende og skabe et bedre naboskab.
Spilleregler
”Havenisse-legen går i sin enkelhed ud på, at man gerne må stjæle en af de fire havenisser og sætte den ved sin egen hoveddør. Den eneste spilleregel, der er forbundet med at stjæle nissen, er, at man skal have banket på hos den beboer, der har nissen og sagt hej, fortalt hvem man er, og hvor man bor, samt givet en lille gave,” fortæller Lene Olm og uddyber:
”Gaven kan være et hjemmelavet julehjerte, kræmmerhus eller et lille stykke chokolade, intet dyrt, for alle skal kunne være med,” lyder det fra formanden på vegne af afdelingsbestyrelsen.
De fire beboere, der er så heldige at have nissen den 24. december, vil modtage en lille julegave fra afdelingen.
Læs også
▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-10 December


Skraeppebladet.dk: Stiften læser om nissetyveri i Skræppebladet:
Link: skraeppebladet.dk/2009/12/stiften-l%c3%a6ser-om-nissetyveri-i-skr%c3%a6ppebladet/