Beboerundersøgelse i Sonnes­gården

Stor tilfredshed – men ikke med administrationen

Beboerundersøgelser er en metode til at finde ud af, hvad der er godt, og hvad der kan gøres bedre i den enkelte afdeling. Gennem de sidste fem år har Brabrand Boligforening gennemført tre analyser i Rødlundparken, Hasselager og sidst i Sonnesgården. Herudover har det Boligsociale Fællessekretariat lavet analyser i Gellerupparken og Toveshøj.

I denne artikel fortælles om enkelte af konklusionerne fra analysen i Sonnesgården samtidig med, at der sammenlignes med resultaterne fra Rødlundparken og Hasselager.

Forløbet af analysen – det tager tid

I foråret 2009 besluttede Sonnesgårdens bestyrelse at starte en analyse. En fokusgruppe blev nedsat for sammen med Marianne Stenberg at udforme spørgsmålene, så de blev tilpasset afdelingens ønsker.
I april og maj blev spørgeskemaerne udsendt og besvaret. Efter sommerferien blev analysen bearbejdet, og i oktober blev resultatet gennemgået ved et velbesøgt møde i afdelingen.

Høj svarprocent giver troværdige resultater

Interesserede kan læse den samlede rapport på http://www.brabrandbolig.dk/Målinger.aspx?ID=951

61% af beboerne havde valgt at svare på spørgeskemaet, der i alt indeholdt 86 spørgsmål. I Rødlundparken og Hasselager var svarprocenterne omkring 33%. Den gode svarprocent giver en stor troværdighed af analysens resultater. Om resultaterne er korrekte, er et mere akademisk spørgsmål.

Det vigtigste er, om resultaterne understøtter de vurderinger, afdelingerne og foreningen har af, hvordan virkeligheden ser ud. Der er intet, der tyder på, at der er uenighed om de tre analysers resultater.

Det grønne look er en kvalitet

Det grønne look er en kvalitet

Mange spørgsmål – svære at overskue

De tre analyser stiller mange spørgsmål, hvor svarene belyser, hvad beboerne mener om at bo i afdelingerne, og hvilke typer beboere der bor i afdelingerne. Spørgsmålene er ikke helt ens i de tre afdelinger. Det er et udtryk for, at afdelingerne er forskellige, og frem for alt at dem, der bor der, ikke er ens. Det gør det svært at finde generelle træk. Det er dog forsøgt i det følgende.

Stor tilfredshed – men rum for forbedringer

Beboerne er i de tre analyser blevet spurgt om, hvor tilfredse de er som beboere målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste. Det samlede resultat var 4,5 i Sonnesgården, 4,33 i Rødlundparken og 3,95 i Hasselager.

Overordnet set er beboerne glade, men der er mulighed for forbedringer, når man ser nærmere på tallene.

Mange ambassadører for afdelingen – giver bedre stemning

I Sonnesgården blev der givet udtryk for stor tilfredshed med varmemesteren, men administrationen kunne efter beboernes mening godt være mere serviceorienteret. På samme måde viste analysen, at afdelingsbestyrelsen kunne være bedre til at modtage nye beboere.
En ambassadør i en afdeling er en beboer, der har lyst til at blive boende og samtidig er sikker på at ville anbefale afdelingen til andre. I Sonnesgården er 96% ambassadører.

I Hasselagerområdet er 81% ambassadører, og i Rødlundparken er tallet noget lavere. Det betyder primært, at de to andre afdelinger er forskellige. Der er unge i ungdomsboliger og unge familier, der forventer at flytte til en anden bolig. Det kan også være familier, der med tiden gerne vil bo i et andet område i byen.

Hvad vil der blive gjort? – Er der kommet en effekt?

Den store andel af ambassadører i Sonnesgården betyder, at beboerdemokratiet og det indre liv i afdelingen får bedre vilkår end i andre afdelinger. Når man med sikkerhed ved, at her bor man længe, så er det naturligt, at man engagerer sig mere i det lokale liv. Det forbedrer stemningen i en afdeling.
Steen Holgaard, afdelingsformand i Sonnesgården, fortæller, at afdelingsbestyrelsen vil behandle rapporten på decembermødet.

Sten fortsætter, at han regner med, at bestyrelsen blandt andet vil arbejde med, hvordan de nye beboere modtages. Sten udtrykker samtidig håb om, at boligforeningen vil arbejde med at kvalitetssikre serviceydelserne, således at beboerne kommer til at opleve en mere serviceorienteret administration.

En forespørgsel i Hasselager og Rødlundparken viser, at der i de to afdelinger er sket en forbedring i driften af de grønne områder. Fællesarealernes vedligeholdelse samt beboernes behandling af fællesarealer blev i de to undersøgelser udpeget som vigtige indsatsområder.

Administrationen oplyser, at analyserne viser en generel tilfredshed med at bo i afdelingerne. Derfor har man kun gennemført enkelte forbedringer som en direkte følge af analyserne.

Analyserne viste, at beboerne udtrykte behov for lettere at kunne komme i kontakt med varmemestrene, og derfor er der indført en e-mail-service. Administrationen oplyser, at denne funktion bliver flittigt brugt.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2009-10 December

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Dene side er omtalt på
Skraeppebladet.dk: Lup på varmemestre og kontorfolk i Gellerup for 2 mio.:
Link: skraeppebladet.dk/2009/12/lup-pa-varmemestre-og-kontorfolk-i-gellerup-for-2-mio/

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2009-10 December
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2009-10 December

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data